Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

professionelle projekt” (Sognstrup 2003; Larson 1977). Dette begreb bliver anvendt i
forhold til analyse af, hvordan sygeplejersker forhandler og fastholder deres særlige
position, når udgangspunktet tages i de institutionaliserede kontekstuelle betingelser,
som kan relateres til konstitutionen af sygeplejefaglig metode. Det drejer sig dels om
”organiseret autonomi” (Freidson 1994). Dette begreb bliver anvendt til at analysere,
om sygeplejersker besidder en legitimeret autonomi, der indeholder retten til at
kontrollere sit eget arbejde og modsætte sig andres kontrol.
De foreløbige konsekvenser af beskrivelsen af det metateoretiske niveau kan
opsummeres således:
Det ledende synspunkt er båret af en moderat socialkonstruktivistisk tilgang. Dette
indebærer en position, som tenderer det idealistiske/antirealistiske. ”Sygeplejefaglig
metode” er derved det, som det defineres til at være. Samtidig er der dog indeholdt det
synspunkt, at måden ”sygeplejefaglig metode” defineres på og måden, hvorpå sygeplejersker
faktisk handler ER virkelige og har mærkbare konsekvenser. Positionen
indebærer på den ene side en fænomenologisk tilgang rettet mod sygeplejerskers hverdagsliv,
hvor optikken hentes i Bergers og Luckmanns samt Schütz’ begreber ”social
rationalitet” og ”relevansstruktur”, som indebærer underbegreberne ”naturlig indstilling”,
”forhåndenværende kundskab”, ”videnslager”, ”in-gruppe” og ”motiv”. Positionen
indebærer på den anden side en webersk inspiration, hvor en forståelse af sygeplejerskernes
hverdagsliv også må indebære en fortolkning rettet mod, hvilke typer af
kulturelle og samfundsmæssige værdi-ideer, der er forbundet med relevansstrukturerne
samt hvilke konsekvenser disse har. Fortolkningen må uddybes med probabilistiske
forklaringer på sammenhænge i forhold til denne proces. Derfor sættes der fokus på
sygeplejerskernes motiv for handling, fordi en forståelse af selve hensigten med handlingen
bidrager i en forklaringsproces. Et redskab i denne proces er idealtyper, som er
konstrueret ved at rendyrke rationelle træk, som spredt findes i de genererede data. Når
1. ordens konstruktioner eller en begyndende forståelse i forhold til sygeplejerskers
motiv for handling sættes i relation til idealtyperne, som udtryk for konstruktion af 2.
orden, vil det være muligt at skabe forklaringer, der viser, at sygeplejerskernes motiver
ikke bare er rationelle, men at komplekse betydningsforhold og irrationelle faktorer
spiller ind. Gennem den weberske inspiration ligger et kritisk perspektiv, der dog ikke
må forveksles med afsigelse af værdi-domme. Perspektivet skaber imidlertid et
grundlag for at afdække skjulte mønstre og strukturer ved at søge bagom det sagte eller
måden, der handles på.
Den empiriske undersøgelses ramme forbliver på et mikrosociologisk analyseniveau,
hvor interaktionistiske teorier fra hhv. socialpsykologien, organisationssociologien og
endelig professionsociologien bidrager i en forståelses- og forklaringsproces.