Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

sociale dannelsesprocesser (Nielsen 2005:65). Nyinstitutionel teori indgår derfor i den
teoretiske databearbejdning i denne undersøgelse.
Ad 3) Problemformuleringens sidste spørgsmål, som drejer sig om de konsekvenser,
som konstitutionen af ”sygeplejefaglige metoder” har for udviklingen af sygepleje som
”profession”, inddrager et interaktionistisk professionssociologisk niveau. Jeg er
inspireret af Weber, som anså det for samfundsvidenskabens opgave 34 at undersøge
samfundsmæssige fænomener og de produkter og andre typer af konsekvenser, som
opstår som følge heraf; både i forhold til tilsigtede og ikke tilsigtede følger. Det drejer
sig derfor om at analysere det objektiverede videnslager, som sygeplejerskerne handler
ud fra, med henblik på at tydeliggøre konsekvenser for udviklingen af sygeplejen som
profession.
Fordi Sygeplejeuddannelsens Bekendtgørelse fra 2001 indebærer, at uddannelsen er
gjort til en ”professions” bacheloruddannelse og sygeplejen herved italesættes som ”en
profession”, inddrages dele af bekendtgørelsen undervejs i analyse- og fortolkningsprocessen
for at understrege lovgivernes forventninger til sygeplejersker i forhold til måden
de handler på og deres ansvar for at udvikle og udfolde disse handlemåder. Der er en
udbredt teoretisk opfattelse af, at det at tilhøre en profession indebærer, at udøverne er
relativt selvbestemmende i forhold til de ”metoder”, de anvender (Laursen 2004:28).
Derfor betragter jeg selve undersøgelsen af sygeplejefaglig metodes konstitutive faktorer
som en grundlæggende del af analysen af konsekvenser for udviklingen af sygeplejen
som profession. På det konkrete praksisniveau drejer det sig om at afgøre, hvordan
sygeplejerskerne påvirker de institutionelle rammer, hvori de virker som profession
Udgangspunktet i analysen er ikke en teoretisk definition af ”profession” 35 , men vil i
datagenereringsfasen fokusere på, hvad der foregår i sygeplejerskens arbejdsverden 36 -
herunder sygeplejerskens oplevelse af sig selv og sine handlemuligheder. Denne
oplevelse får hun bl.a. ved at spejle sig selv i sine omgivelser 37 , hvilket har indflydelse
på hendes eller ”in-gruppens” faglige identitet.
I bearbejdningen af data inddrages de professionsteoretiske begreber, som de empiriske
data - i et interaktionistisk perspektiv - lægger op til. Det drejer sig dels om ”det lokale
34 Weber kalder det for en ”virkelighedsvidenskab”, hvor det drejer sig om at forstå det særegne ved den
livsvirkelighed, som vi er omgivet af og befinder os i. På den ene side: sammenhængen mellem
kulturbetydningen af dens enkelte elementer, som de fremtræder i dag. På den anden side: årsagerne til, at
den historisk udviklede sig på den måde, den gjorde og ikke anderledes (Weber 1988: 88).
35 Dette er med den hensigt at bevare det eksplorative undersøgelsessnit og sikre et bredt udsnit af data.
Objektiveringen af, hvad sygeplejen som profession er og udvikler sig til, vil senere indgå i en kritisk
analyse.
36 Med undersøgelsens eksplorative karakter er det centrale, hvad sygeplejersken gør og siger, hvordan
der interageres og hvordan virkeligheden herved konstrueres. Med inspiration fra Glaser og Strauss kan
det formuleres som ”What is going on here?” (Glaser & Strauss 1965).
37 Goffman beskæftiger sig udfra en socialpsykologisk position med den betydning menneskets møde
med andre mennesker har for dets oplevelse af værdighed (Goffman 1959; Goffman 1993;
Jacobsen&Kristiansen 2004) )