Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Herved er der ikke tale om en ren top-down styret beslutning. Sygeplejerske Berrit
betragter det dog som et ”påduttet onde” og noget, der er blevet ”påtvunget” i
sengeafsnittet. Men der er delte meninger blandt sygeplejerskerne om denne måde at
handle på og herved fremkommer der forskellige betydningsstrukturer hos
sygeplejerskerne. En begrundet fortolkningshypotese er, at der er sygeplejersker, for
hvem anvendelse af computer er en institutionaliseret del af hverdagen. For dem sker
der det, at de dels synes, at det er inspirerende at anvende informationsteknologien, dels
skaber deres smidige og hurtige betjening af dette værktøj en status omkring dem. De
bliver spurgt til råds og bliver beundret for denne tekniske kunnen. De har oplevelsen
af, at her kan de ”trække læs”, som sygeplejerske Jane siger. Det betyder noget for
deres selvværd. Der er muligvis en tendens til, at det er ”de unge”, der er mest teknisk
mindede. Sygeplejerske Berrit siger, at hun oplever, at de unge sygeplejersker er meget
optaget af de tekniske handlinger, hvorimod de mere modne sygeplejersker tillægger
betydning af samspillet mellem patient og sygeplejerske en større rolle. For de unge er
elektronikken lettere at internalisere og gøre til en del af en institutionaliseret måde at
handle på. For dem, der har vanskeligere ved at anvende denne elektroniske teknologi
og/ eller dem, for hvem dialogen direkte mellem sygeplejerskerne i primær og sekundær
sundhedstjeneste, er en væsentlig meningsbærende relevansstruktur, er der modvilje
mod at lade teknologiens standardiserede kategorier overtage sygeplejerskens faglige
beslutninger. På baggrund af den deterministisk genererende effekt, systemet har på
sygeplejerskens måde at handle på, må sygeplejersken enten handle i modstrid med det,
der for hende er vigtigt, eller hun må ændre/udvide sine relevansstrukturer og tilpasse
sig det politiske krav om at handle i overensstemmelse med samfundets teknologiske
udvikling. For alle gælder imidlertid, at der er ingen vej at undslippe, hvorved selve
måden at handle på har indbygget en determinisme, som udelukker et fagligt skøn af
sygeplejersken i den konkrete situation. Sygeplejerske Berrit udtrykker det således:
”Jeg mener stadig, at direkte kontakt med hjemmeplejen er bedst, da mange ting
ikke kan sættes ind i firkantede båse. Vel vidende at information således bliver
meget personfikseret og varierende, da det bygger på den enkeltes skøn – som kan
være varierende kvalificeret”
Udbredt blandt sygeplejerskerne er dog den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at de
ikke skal bruge tid på at få fat i hjemmesygeplejerskerne. Dette har ofte har været
vanskeligt og har skullet ske indenfor en snæver tidsramme. Herved viser den praktiske
betydning at være en motivationsfaktor for sygeplejerskerne.
20.1.1.2 Værdier
Sengeafsnittet har udarbejdet mål for plejen, men målene optræder ikke i
sygeplejerskens vokabular i det daglige. Derimod er det et fremtrædende karakteristikum,
at sygeplejerskerne nødvendigvis må prioritere deres opgaver og måden, hvorpå
de udføres. Ordet ”prioritering” er hyppigt anvendt. Dette behov for prioritering