Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Effektivitet
og
produktivitet
Organisering,
der deler ansvaret
mellem overlæge og
oversygeplejerske. Effektivitet,
produktivitet
økonomi og målrationalitet
det centrale
Bestemte rationelle
kvalitets- og styringsmodeller
vedtages.
Akkrediteringssystemer.Dokumentationssystemer.Forløbsstandarder
Direkte sammenhæng
mellem diagnose og
kroner.
Decentralisering:
Forvaltning af centrale
beslutninger
Centralisering:
Overvågning, kontrol
Magtfulde
embedsmænd. Afdelings/oversygeplejersken
tager ansvar og
uddanner sig i økonomi.
Korte indlæggelser.
Konkurrence
Besparelser og
produktivitet
inddrages i alle
beslutninger.
Restriktioner i
forbrug.
Planlægnings- og
opgavefokusering
Udarbejdelse af
minimumsstandarder.
Fokus på
patientens eget
ansvar og risiko
for at begå
overgrab
legitimerer
minimumsydelser
Presset arbejds
dag. Usikkerhed.
Utilstrækkelighed.
Afmagt. Resignation.
Svag institutionalisering
af andre
metoder .
Relevansstruktu
-rer underlæggesembedsmænd.
Øget
struktur og
orden. Regelstyret
sygepleje.
Sygeplejerskens
mulighed for
fagligt skøn
mindskes
Figur 10: viser en programteoretisk proces mellem effektivitet og produktivitet som indsats og
handlemåder, der kan relateres til den idealtypiske systemverdensorienterede/bureaukratisk
regelstyrede metode som resultat.
Med effektivitet og produktivitet som indsats virker det fremmende med de
bagvedliggende variable, når disse omfatter en organisering, hvor overlæge og oversygeplejersker
sammen ansvarliggøres for driften af en enhed, og hvor de centrale
værdier er effektivitet, målrationalitet, produktivitet og økonomi. For alle fire cases gør
dette sig gældende. Om det har betydning for det intensive sengeafsnit, at den øverst
ansvarlige i sektoropdelingen er læge, skal jeg lade være usagt.
Den proces, der fremmer effektivitet og produktivitet er bevirket af, at der er vedtaget
bestemte kvalitets- og styringsmodeller. Når markedsmekanismer bliver en del af
sygeplejerskens hverdag, skal alle ydelser måles. Faktorer, som har direkte betydning er
forberedelse til akkrediteringsprocesser og auditmålinger, hvor alt skal måles i forhold
til kvantitative indikatorer. Dokumentationsredskaber, implementeret som forberedelse
til denne proces lægger grundlaget for benchmarking 226 . Sygeplejerskernes påførte
dokumentationsproblem er karakteristisk i denne proces, fordi sygeplejerskerne således
umiddelbart får løst disse problemer. Forløbsstandarder kan udgøre checklister og har
herved direkte betydning som fremmende faktor.
Patientens tildelte diagnoser udløser kroner, hvorfor der spekuleres i diagnosetildeling.
Processen indebærer decentralisering, som drejer sig om at forvalte centralt besluttede
tiltag og centralisering, som viser sig ved stærk overvågning og kontrol. For det
kirurgiske, det medicinske og det psykiatriske sengeafsnit var disse variable udbredte.
226
Benchmarking gør det muligt at sammenligne organisatorisk sammenlignelige områder (Klausen
2001:29).