Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

De kognitive strukturer omfatter de fænomener af den sociale virkelighed, som danner
den ramme, hvori mening opstår. Det drejer sig om indarbejdede begreber, bevidstheder
og fagsprog (Scott 1995:40-41) og kan relateres til analysen omhandlende sygeplejerskernes
diskursive bevidsthed, men også deres praktiske bevidsthed. De kognitive strukturer
er indeholdt i sygeplejerskernes tankevirksomhed og gør det muligt for dem
sprogligt at udtrykke sig. Men de kognitive strukturer viser sig også i de konkrete handlinger
og har en sammenhæng med det erkendelsesgrundlag eller den viden, den rationalitet
og det sprog, sygeplejerskerne anvender. Herved viser de også deres normative
karakter. Eksempelvis må sygeplejersken, som er ved at lære at anvende det ny
elektroniske kommunikationsprogram bevidst ændre nogle af sine vante kognitive
strukturer, så hendes budskab kan accepteres af programmet. Sygeplejerskerne, der skal
lære at håndtere seponering af dialysebehandling må grundigt gennemlæse trinene i
proceduren for mentalt at forstå, hvad de faktisk skal gøre. For sygeplejersken i det
psykiatriske sengeafsnit må hun håndtere både sine faglige kognitive strukturer, der
rummer såvel viden om patientens sygdom som de rammer, systemet kan tilbyde
patienten som dagpatient. Endvidere rummes de medmenneskelige og hverdagsagtige
kognitive strukturer, der skal til, for at kommunikationen med patienten kan lykkes.
Alle eksemplerne indeholder også normative strukturer.
De normative strukturer omfatter normer og værdier, som sætter en ramme for aktørernes
valg, og hvor aktørerne tilpasser sig de normative regler, fordi det forventes af dem,
og de føler sig forpligtet til det:
”....Actors conform not because it servers their individual interests, narrowly
defined, but because it is expected of them; they are obliged to do so” (Scott
1995:39).
I denne sammenhæng kan nævnes Beckers 167 udredning af begrebet ”commitment”.
Den forpligtelse, Becker henviser til, demonstrerer, at til trods for, at en person for
eksempel har valgt et erhverv udfra bestemte forventninger, er det ikke disse
forventninger, der styrer forpligtelsen. Forpligtelsen er omfattet af en konsistent adfærd
over tid og betinget af de sideeffekter, der reelt eksisterer. Becker påpeger, at selv om de
sideeffekter, der opstår på baggrund af et oprindeligt valg, ikke stemmer overens med
det, individet havde håbet på eller forventet, får det ikke personen til at ændre adfærd.
Det skyldes, at der eksempelvis kan være kulturelle forventninger og oplevelse af status,
som overstiger individets forventninger i forbindelse med det oprindelige valg (Becker
1960:30). Det danske sygehusfelt er karakteriseret ved mange indarbejdede og etablerede
institutioner i form af strukturer, regler, normer og opfattelser, der mere eller
mindre tages for givet af aktørerne (Kragh-Jespersen 2005:50; Sognstrup 2003:36-38).
Derfor er det forventeligt, at sygeplejersker i væsentlig udstrækning, hvis de har valgt at
167 Howard Becker repræsenterer den symbolsk interaktionistiske professionsforskning, der opstod i den
såkaldte Chicagoskole fra 1930erne (Kragh Jespersen 2005:66). Han har bl.a. sammen med Geer, Hughes
og Strauss skrevet Boys in white. Student Culture in Medical School (1961)