Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

ne samtidig er pressede, vil der være en sandsynlighed for, at denne tendens forstærkes.
Når den kliniske ekspert kun møder ringe anerkendelse, og arbejdsrummet reducerer
sygeplejerskens mulighed for at forstå patientens præferencer, er der en sandsynlighed
for et fokus på tekniske minimumsstandarder. I det psykiatriske sengeafsnit er der med
nogle sygeplejerskers involvering i projektgrupper med udarbejdelse af diagnoserelaterede
forløbsstandarder en forventning om at skabe effektive, målrettede og kortvarige
indlæggelsesforløb. Forventningen var tydeligst hos oversygeplejersken. Med baggrund
i evidensbasering vil måden, hvorpå der udføres sygeplejefaglige handlinger kunne
legitimeres med reference til videnskaben eller teknologien. Driftsmæssige
omkostninger og kalkulationer, der inddrager vægtninger mellem omkostninger og typer
af output, indgår i evidenskonstruktionen. Der ligger en klar utilitaristisk tænkning i
denne form for handling, hvor måden at handle på bliver midlet til at opfylde givne
rationelle mål, som integrerer økonomisk, videnskabelig og teknologisk viden. Konstruktionen
af evidens på effektive arbejdsgange bygger på videnskabelige resultater og
opfattes som objektiv og neutral (Rycroft-Malone 2005), men er egentlig forbundet med
såvel naturvidenskabelige som politiske/økonomiske værdier (Svanholm 2007).
Evidenskonstruktionen inddrager økonomiske vurderinger 244 og med et økonomisk
presset sygehus, tvinges de økonomiske eller liberale ræsonnementer yderligere ind i
den ledelsesmæssige vurdering, der ligger til grund for en implementering af
standardiserede handlemåder 245 . Hensyntagen til patientens præferencer kan i denne
sammenhæng udmønte sig i en liberal tænkning, hvor patienten betragtes som ”kunde”
og sygepleje og behandling som ”ydelser”, som patienten kan til- eller fravælge, hvilket
var udpræget i det psykiatriske sengeafsnit.
2) Denne type af handlingsanvisning bygger på den epistemologiske antagelse, at viden
er objektiv og neutral. Derved ekskluderes dels en tro på betydningen af patientens dels
på sygeplejerskens erfaringer og oplevelser, fordi disse udspringer af subjektivitet og
244 Et eksempel på evidenskonstruktion, der inddrager økonomiske kriterier i evidenskonstruktionen, kan
ses på The Joanna Briggs Institute. The Joanna Briggs Institute blev etableret i 1995 og er en international
forsknings- og udviklingsafdeling på Royal Adelaide Hospital i Australien. Instituttet har samarbejdende
centre indenfor det sundhedsfaglige område i mange verdensdele, herunder Europa, hvor Spanien,
Skotland og England og snart også Sverige er involveret. Derudover samarbejder de med organisationer,
professionelle grupper og forbrugere (www.joannabriggs.edu.au).
Dannelsen af instituttet skete i erkendelse af behovet for en samarbejdende tilgang til evaluering af
evidens og dets mange betydninger og til oversættelsen, transformeringen og anvendelsen af den ”bedst
tilgængelige” evidensbaserede viden i sundhedsfaglig praksis. Evidenskriterierne er gennemførlighed,
hensigtsmæssighed, meningsfuldhed og effektivitet, som er det overordnede kriterium og som også
inddrager økonomiske vurderinger (Svanholm 2007). For yderligere informationer kan henvises til
www.jonnabriggs.edu.au
245 Såvel Kehlet (2001) som Hessov (2001), der begge repræsenterer EBM, er opmærksomme på og
understreger betydningen af, at effektiviserede behandlingsforløb stiller større krav til
personaleressourcer, når målet er ”en god behandling”. Hessov stiller derfor spørgsmål ved, om
accelererede patientforløb vil føre til kortere indlæggelser, økonomiske besparelser, kortere econvalecens
og bedre livskvalitet (Hessov 2001:415). I Kehlets artikel fremgår imidlertid af en tabel over ”resultater
fra studier af accelererede operationsforløb sammenholdt med estimeret postoperativ hospitalisering ved
traditionelt forløb”, at det især er de økonomiske besparelser, men også patienttilfredshed og sikkerhed,
der henvises til (Kehlet 2001:422).