Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Der er især to typer af legitimeringsprocesser, der støtter de moderne krav. En analyse
heraf skal bruges til at uddybe forståelsen af hvilke moderne kræfter, der er på spil og
tydeliggøre forskellen mellem typerne af institutionalisering. De to typer af legitimeringsproces
omfatter hhv. dokumentations- og evalueringskrav og evidens.
23.2.1 Dokumentations- og evalueringskrav
Sygeplejersker på de undersøgte organisatoriske niveauer og i særdeleshed i det
kirurgiske, det medicinske og det psykiatriske sengeafsnit oplever, at de i stigende grad
bliver kontrolleret og/eller, at der reelt er et behov herfor. Kontrollen opleves konkret i
sammenhæng med et udbredt dokumentationskrav, der omfatter både sygepleje- og
ledelsesopgaver. Betydningen af disse krav peger udviklingen i retning af moderne opskrifter
på to måder: 1) En instrumentel betydning på baggrund af de værdier, der ligger
indbygget i evaluerings- og dokumentationssystemerne, og som påtvinger en opmærksomhed
mod særlige indikatorer/værdier. Der er en sandsynlighed for, at de sproglige
ytringer og værdier, der er forbundet med disse evaluerings- og dokumentationssystemer,
over tid nedfælder sig i den sociale praksis og præger de konkrete aktiviteter
(Røvik 1997:149). 2) En symbolsk betydning, som kan relateres til, at hvis et sengeafsnit
vil gøre sig forhåbninger om anerkendelse/overlevelse, fordrer det en efterlevelse
af ikke blot at dokumentere sine ”ydelser”, men disse skal også efterleve de mål-
/indikatorer, der er opstillet. Det øger det eksterne omverdens pres i særlig grad i retning
af moderne rationelle organisationsopskrifter. Evalueringsteknikker er et udtryk for
moderne organisationsopskrifter (Røvik 1997:15; Dahler-Larsen&Krogstrup 2001:13-
14; Dahler-Larsen 2004:8). Der er et forhold, som bliver empirisk påfaldende, når
teoretiske evalueringsbegreber sættes i spil. Forholdet kan relateres til spændingsforholdet
mellem centraliserings og decentraliseringstendensen 239 . Det drejer sig om, at
den kontrol, som primært udspringer af centrale tendenser, i nogen grad udlægges til
decentral forvaltning/operationalisering. Evalueringer indgår i et fortløbende spil om
magt og interesser og er per definition politisk ladede, fordi de medvirker til at udpege,
hvilke programmer, der fortjener opmærksomhed, hvordan ”symboler på henholdsvis
helte og syndebukke fordeles i organisationen, og hvordan ressourcer fordeles”
(Dahler-Larsen 1998:43). De evalueringsopskrifter 240 , der bliver taget i anvendelse, er a
239 Begrebet ”accountability” refererer på samme tid til en ansvarliggørelsesproces og en forventning om
at kunne og skulle ”stå til regnskab” og redegøre for sine handlinger. ”At stå til regnskab” i denne
sammenhæng betyder også en forventning om øget produktion af ”regnskaber” i bred forstand. Kravet om
redegørelser medfører en betydelig produktion af skriftlige dokumenter, der både gør transport af viden
mulig og dermed også kontrol og styring over afstande i både tid og sted (Justesen 2005:217).
240 Der skelnes mellem effektevaluering, målopfyldelsesevaluering, monitorering og formativ evaluering
(Dahler-Larsen&Krogstrup:2001). Effektevaluering er relevant i forbindelse med policy- eller
programevaluering (Albæk & Rieper 2001:130). Målopfyldelsesevaluering drejer sig om, hvorvidt
politisk formulerede målsætninger er indfriet (Krogstrup 2001: 96). De empiriske data peger imidlertid i
retning af monitorering (og i mindre men også betydningsfuld grad modificeret formativ
evaluering/forskningsbaseret erfaringsopsamling som særlig relevante teoretiske begreber for at begribe
kraften af det omverdenspres, der har betydning som moderator for konstitutionen af sygeplejefaglig