Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

organisation” 247 er det et udtryk for hendes oplevelse af aktuelle centralistiske
tendenser med fokus på rationaliseringsprocesser.
1990erne var, ifølge Røvik, tiåret for organisatoriske slankeopskrifter, hvor især to
doktriner gjorde sig gældende i forhold til ledelsessatsninger i organisationer: 1) Kravet
om mere resultat orienteret ledelse, 2) kravet om mere ændrings orienterede ledere.
Endvidere at den formelle organisationsstruktur gennemgår store forandringer med
henblik på centralisering, nedlæggelser og sammenlægninger (Røvik 1998:246-247).
Ganske vist byggede Røviks undersøgelsesgrundlag på norske data. Men der er meget,
der tyder på, at disse doktriner og organisations- strukturelle forandringer kan
genkendes i denne undersøgelses fire danske cases, hvor imellem der er såvel ligheder
som forskelle. For alle fire cases er det karakteristisk, at de indgår i ændrede
organisations- strukturelle sammenhænge. For det medicinske sengeafsnit eksisterede
endvidere truslen om lukning; for det psykiatriske sengeafsnit en midlertidig
sammenlægning med andet sengeafsnit og en forventning om snarlig flytning i ny
fysiske rammer. Især i det kirurgiske, det medicinske og det psykiatriske sengeafsnit var
der klare centralistiske tendenser samtidig med, at sygepleje lederne blev inddraget i
ændringsprocesser.
Når sygeplejersker, som det var tilfældet i det medicinske sengeafsnit, i resignation og
afmagt fralægger sig et fagligt ansvar, som overdrages til afdelings/oversygeplejersken i
forhold til, hvilke opgaver, der nødvendigvis skal prioriteres ud fra de givne ressourcer,
er det et udtryk for en forskydning af det ansvar og den magt, der traditionelt har været
tildelt sygeplejerskerne. Når sygeplejersker, som det var tilfældet i det kirurgiske
sengeafsnit går grædende hjem, fordi de ikke har nået det, de absolut skal nå; og de
frygter weekendvagter, fordi de ved, arbejdssituationen er håbløs, er konsekvensen
frustrerede sygeplejersker, der ikke handler på den måde, som de fagligt kan forsvare 248 .
Den udbredte opfattelse blandt sygeplejersker på alle niveauer af en tiltagende ekstern
kontrol 249 , at embedsmænd udgør en stor magt, og at det centrale ledelsesniveau dikterer
ny måder, hvorpå sygeplejersker bør/skal handle, skærper den teoretiske opmærksomhed
på den type af bureaukrati 250 , sygeplejefaglig metode konstitueres i som
247 En teoretisk forståelse af ”den politiske organisation” bygger på den opfattelse, at organisationen er
pluralistisk, og at det er magtkampe, styret af interesser, der afgør hvilken koalition, der dominerer
organisationen (Dahler-Larsen 1998:43).
248 Karen Marie Dalgaard har netop afsluttet en undersøgelse af indsatsen på hospitaler og hjemmeplejen i
forhold til døende mennesker. Hun har mødt sygeplejersker, der tager afstand fra deres arbejde, fordi de
ikke har tid til omsorgen. Eksempelvis udtaler en sygeplejerske: ”Her ønsker jeg ikke min mor indlagt”
(Dalgaard 2007).
249 Allerede Weber fremhævede, at dokumentation er et af de væsentlige aspekter, der kendetegner den
idealtypiske bureaukratiske organisationsform (Weber 2002).
250 Max Weber var optaget af at studere magtforhold i sine studier af moderniseringen. Weber
formulerede i 1922 en omfattende teori om bureaukratiets fundamentale egenskaber og dets rolle i
samfundsstrukturen. Weber sætter bureaukratiet i relation til kapitalistiske markedsøkonomi, fordi begge
har målrationalitet som en bærende værdi med fokus på effektivitet og en fordrivelse af traditioner og
personlige hensyn (Weber 1982).