Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Der er et konkret eksempel fra feltnoter, der viser, hvordan sygeplejerske Kaja til en
patient, der var indlagt med angina pectoris, ikke havde bestilt ”hjertemarkør” 2. gang
til overlægens store irritation. Dette er egentlig en lægeordination. Men en
institutionaliseret norm, indeholdende normative og kognitive strukturer, skaber
forventning om, at sygeplejersken enten bestiller disse blodprøver eller gør lægen
opmærksom på at ordinere det. Denne hændelse gav straks anledning til endnu en
standardplejeplan til brug for både læger og sygeplejersker vedrørende patienter, indlagt
med angina pectoris.
Der er en tydelig tendens til, at det pres, som lægerne også oplever, får en afsmittende
virkning på sygeplejerskerne, som ifølge afdelingssygeplejerske Hanne kommer ”til at
hænge” på de fejl og mangler, dette giver anledning til. Med afdelingssygeplejerskens
udarbejdelse af standardplejeplaner institutionaliseres sygeplejerskernes opgaver i
retning af lægens domæne. Denne institutionalisering øges ved, at sygeplejerskerne
gerne vil undgå oplevelsen af, at de ikke gør deres arbejde ”godt nok”. For at undgå at
få ”skæld ud” af overlægen og skabe oplevelsen af at handle på en professionel måde,
udvikles behovet for nogle sygeplejersker for standardplejeplaner. Dette fælles
arbejdsredskab bliver indirekte det medium, der gør, at sygeplejerskerne overtager nogle
af lægens enkeltstående og tekniske opgaver. Standardplejeplanen beskriver detaljeret
og udførligt den måde, hvorpå lægen/sygeplejersken skal handle. Sygeplejerskernes
opgaver institutionaliseres i retning af mere teknisk og instrumentelt orienterede- og
behandlingsmæssige opgaver. Lægerne har stor tillid til sygeplejerskerne, og dette
virker befordrende i hele denne konstitutive proces.
At sygeplejerskerne udarbejder standardplejeplaner, som er anvendelige for lægen i
hans arbejde, understreger den konstitutive betydning af disse fælles relevansstrukturer.
Ad 4) Afdelingssygeplejerske Hanne sætter også standardplejeplanerne i relation til det
eksterne krav, der bliver stillet om dokumentation (også i forbindelse med klagesager)
og kvalitetssikring. Med planer om, at standardplejeplanerne skal implementeres i
VIPS, er Hanne på forkant med implementeringen af VIPS, hvor ideen netop er at
anvende standarder som anvisninger på handlinger, der dog knyttes til
”sygeplejediagnoser”. Hun siger:
”……….. det er da rigtig nok, at der er da mange kontroller. Vi arbejder da også
meget med, at folk klager over de mest mærkelige ting, ikke også, og vi skal
dokumentere og dokumentere. Altså meget af vores arbejdstid går med
dokumentation. Og her er det jo nemt bare lige at skrive initialer og en dato. I
stedet for, at du skal sidde og skrive det ned hver eneste gang……………..Så det
sparer også tid, ikke, for vi skal jo dokumentere, at vi gør det”.
Dette citat viser, at et topstyret krav om dokumentation og en praktisk nødvendighed i
forbindelse med klagesager dels skaber et forstærket krav om dokumentation dels
institutionaliserede handlemønstre, som er praktisk at håndtere i en fortravlet hverdag.