Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

STUDIETS FORUDSÆTNINGER
Videnskabsteoretisk og forskningsmetodologisk
position
Forholdene mellem individ og samfund, mellem aktør og struktur og mellem subjekt og
objekt er ikke fastlagte dikotomier indenfor den sociologiske forskning. De udgør spændingsfelter,
som må afklares og beskrives for at kunne anvendes som undersøgelsesoptik
samt begrundelse og legitimering af de valg, der skal træffes vedrørende videnskabelig
metode og forskningsfelt (Andersen 1994). Det nødvendiggør en videnskabsteoretisk
positionering.
I denne afhandling anvendes teori på to niveauer 11 : 1) Teoretisk inspiration på et metaniveau
udgør rammen og det værdimæssige syn, også kaldet ”det ledende synspunkt”
(Weber 1988), som analysen foretages indenfor, men som også udfordres undervejs i
analyse processen. 2) Teori til forståelse og forklaring af analysens meningskonstruktioner
og sammenhænge her imellem. Idet det metateoretiske niveau nødvendigvis
lægger op til særlige typer af teoretiske forklaringer, og de to niveauer derfor ikke kan
ses som totalt adskilte, vil de næste kapitler, der indeholder metateoretiske overvejelser,
beskrive analysens ”ledende synspunkt”.
Denne analyse er på et metaniveau inspireret af fænomenologien, som den er tænkt i
Peter Berger & Thomas Luckmanns 12 værk: ”Den Samfundsskabte Virkelighed” og
uddybet med dele af Alfred Schütz’ og Max Webers sociologiske bidrag 13 .
Analysen placerer sig videnssociologisk og videnskabsteoretisk indenfor en ”moderat”
socialkonstruktivistisk tilgang. Konstruktivismen indebærer en skepsis i forhold til
erkendelse af virkeligheden som en klar genspejling af den (Weber 1988; Sayer 1992).
Finn Collin skelner mellem en moderat og en radikal forståelse af konstruktivisme. En
radikal version udtrykker, at den fysiske verden også er konstrueret af mennesker.
Herved reduceres al virkelighed til menneskets erkendelse af den. En moderat version er
11 Sygeplejeteoretikeren Kattie Eriksson anvender i bogen ”Vårddidaktik” en analytisk skelnen mellem et
metateoretisk, et teoretisk, et metodologisk og et praktisk niveau (Eriksson 1985:66-68).
12 Peter Berger og Thomas Luckman er elever af Alfred Schütz, som udviklede Webers fænomenologi og
handlingsteori ( Andersen 1996:105). Desuden har Berger og Luckmann i væsentlig grad influeret
nyinstitutionel teori (Røvik 1998) og udgør altså her et eksempel på sammenhængen mellem metaniveau
og et muligt teoretisk forklaringsniveau.
13 Der er en stærk sammenhæng imellem disse to teoretikere, som de bliver anvendt videnssociologisk af
Berger og Luckmann. Fra Weber stammer understregningen af, at den sociale virkelighed konstitueres
gennem subjektive betydninger. Schütz er disponent for analysen af strukturen i hverdagens
commonsense verden, som den sociale virkelighed (Berger&Luckmann1992:28-29).