Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

1a) Institutionaliserede rutiner, som udgøres af dag til dag aktiviteter. Et eksempel på et
tema, som ligger til grund for dette område, er ” Stærk socialisering ind i sengeafsnittet
– introduktionsprogram tillægges stor betydning”, som bl.a. er underbygget af
sygeplejerskers henvisning til betydningen af et godt introduktionsprogram, mange
regler/principper for handlemåde eller ”kulturen” i sengeafsnittet. Sygeplejerskers
handlemåder må herved forstås som konsekvens af de vidensaflejringer og traditioner,
som sygeplejersker som følge af historiske institutionaliseringer bliver en del af.
Analysen rubriceres i tekstafsnit under fysiske og / eller symbolske objekter
(Berger&Luckmann 1966:90) og under værdier (Scott 1995:33).
1b) Organisationsstrukturelle betydningsforhold, er det sygeplejerskerne på alle
niveauer, men i særdeleshed afdelings- og oversygeplejersker, eksplicit henviste til som
betydningsfulde for deres handlingsrum. Organisationens formelle struktur defineres af
Meyer og Rowan således:
”Formal structure is the blueprint for activities which includes, first of all, the
table of organization: a listing of offices, departments, positions and programs.
These elements are linked by explicit goals and policies that make up a rational
theory of how, and to what end, activities are to be fitted together. The essence of
a modern bureaucratic organization lies in the rationalized and impersonal
character of these structural elements and of the goals that link them
(Meyer&Rowan1991:42).
Det er de rationelle strukturer og mål, som skaber det moderne bureaukrati, som
sygeplejerskers handlemåder udøves i, der er dette niveaus fokus. Et eksempel på et
tema, der ligger til grund for dette område er ”sygeplejeopgaverne indskrænkes til de
mest nødvendige”, som er underbygget af sygeplejerskernes henvisning til minimumskrav
og betydningen af, at ledelsen bør træffe beslutning om prioriteringsområder.
Sygeplejefaglig metode må forstås i lyset af den sociale vidensfordeling og
vidensspecialisering (Berger&Luckman 1966:137), som sygeplejersker som følge af
arbejdsdelingen administrerer.
1c) Spejlingsmekanismer mellem sygeplejerskerne og deres sociale omgivelser i øvrigt
viste sig, i særdeleshed for praksissygeplejerskerne, at være betydningsfulde, udtrykt
direkte ved sygeplejerskers afhængighed af at møde anerkendelse. Et eksempel på et
tema, der ligger til grund for dette område er ”afdelingssygeplejersken stiller tydelige
krav og har positive forventninger”, som er underbygget med sygeplejerskers
henvisning til deres faglige sikkerhed, identitet og berettigelse. Sygeplejefaglig metode
må forstås som konsekvens af det dialektiske forhold, sygeplejersken som aktør og
subjekt indgår i. Det drejer sig om hendes forhold til sig selv, andre og sine omgivelser i
øvrigt, og som har betydning for den viden/handling, der skabes med relevans for
sygeplejefaglig metode. Begrebet ”spejlingsmekanismer” 172 er inspireret af Meads
172 Cooley (1864-1929) brugte spejlet som metafor i sin analyse af den proces, hvor individet bliver
socialt. Man bliver først for alvor et individ eller et selv, når man kan spejle sig selv i andre (Mortensen