Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Generel interviewguide til oversygeplejersken Interviewet et delvist struktureret. Det betyder, at det overordnet er temaerne, der er styrende. Underspørgsmålene er blot guidende for mig, men stilles ikke systematisk Tema: Din faglige baggrund Hvad karakteriserer organisationen? Ledelse –hvad er vigtigt for dig i din ledelse af sygeplejen? - Er der nogen strukturelle barrierer, der forhindrer dig i dette? - Er der strukturelle forhold, der støtter dig i dette? - Hvad er du optaget af ledelsesmæssigt i tiden? ”Metode” – dine overvejelser? - Findes ”begrebet” i afdelingen? - Hvad forstår du ved det – def.? - Et relevant begreb i sygeplejen? - Er sygeplejersker bevidste om deres metoder? - Hvad spiller ind i forhold til udvikling af metoder? - Hvordan forholder du dig til ”metode”-begrebet? VIPS - Baggrund for indførelse af VIPS? - Hvilke værdier ser du ligger i VIPS? (obs lægelige termer som, diagnose, behandling, ordination, epikrise) - Sygeplejediagnoser -? - Standarder -? - Ser du fordele ved VIPS? – hvilke? Værdier Er der noget du gerne vil tilføje? Er der noget du undrer dig over, at jeg ikke har spurgt efter?
Pandrup d. 13. april 2004 Kære XXXX! BILAG 3 Jeg er uddannet sygeplejerske og har de seneste 10 år arbejdet på Sygeplejeskolen i Aalborg, nu Sundheds CVU Aalborg. Den 1. oktober fik jeg mulighed for at starte i en ph.d. stilling samme sted. Mit ph.d. projekt drejer sig om en undersøgelse af sygeplejerskers kliniske praksis med særligt fokus på den måde sygeplejersker arbejder med metoder, både implicit og eksplicit. Min begrundelse for at henvende mig til dig er, at jeg gerne vil lave en del af undersøgelsen på X Sygehus og derfor beder om din hjælp til at få tilladelse til at indsamle data på tre af sygehusets afdelinger og til at få skabt kontakt til afdelingerne. Går vi femten år tilbage, hørte vi i sygeplejen sjældent termen ”sygeplejefagets teori og metode”. Som jeg ser det, er det en forholdsvis ny konstruktion, der er kommet ind i vores fag. Og hvor den kommer fra, hvornår den er kommet ind i faget, måden den bliver forstået og forvaltet på af sygeplejersker og sygeplejens ledere og dens konsekvenser for faget, vil jeg gerne undersøge. Når jeg har taget spørgsmålene op ved lærermøder på Sygeplejeskolen i Aalborg, er der hurtigt blevet henvist til fagets videnskabelige forskningsmetoder, men der ud over har det ikke været muligt at få en diskussion i gang eller en definition på, hvad vi forstår ved metoder. Når jeg spørger studerende og sygeplejersker i de kliniske afdelinger, hvad de forstår ved vores fags metoder og hvilke metoder de anvender i deres afdeling, kigger de på mig med lidt forundrede blikke og kan ikke umiddelbart gøre rede for det. Jeg har en hypotese om, at metodebegrebet kan tillægges forskellige værdier og forvaltes på forskellig vis. Og at sygeplejen i det moderne samfund bliver udsat for et pres i forhold til at leve op til særlige krav, som kan få indflydelse på, hvordan metodebegrebet eller fænomenet metode udfolder sig i den kliniske sygeplejepraksis og hvilke konsekvenser det får for fagets udvikling og ikke mindst for sygeplejerskers samspil med patienterne. Formålet med projektet er at gennemføre en analyse af metodebegrebet, som det italesættes og anvendes indenfor sygeplejerskers kliniske praksis. Overordnet er min hensigt, at styrke bevidstheden hos sygeplejersker om de værdier, der præger deres praksis i forhold til metodeforståelse og dermed styrke grundlaget for bevidste beslutningsprocesser, der er i overensstemmelse med, hvad sygeplejersker finder vigtigt. Projekttitel: Metodebegrebets tilblivelse og konstitutive effekter i sygeplejerskers kliniske praksis – i spændingsfeltet mellem det moderne og det senmoderne samfund Undersøgelses vinkel er sociologisk med særlig fokus på det professionssociologiske. Videnskabsteoretisk bygger jeg på en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, hvor det drejer sig om at forstå, være sanselig og åben for den konkrete virkelighed. En kritisk tilgang viser sig ved at forstå og fortolke sygeplejens praksis i et dialektisk samspil med samfundsværdier og med den hensigt at styrke sygeplejerskers bevidsthed om den del af deres praksis, der omfatter metode. Undersøgelsesmetoden er kvalitativ og bygger dels på en analyse af dokumenter om sygeplejeuddannelsen og af funktionsbeskrivelser for sygeplejersker samt mål for sygeplejen fra hhv. et somatisk og et psykiatrisk sygehus. Dels drejer det sig om at lave
Page 1 and 2:
Sygeplejefaglig metode En videnssoc
Page 3 and 4:
Tak til lektor Kirsten Beedholm, so
Page 5 and 6:
11.2 Den traditionelle epoke ......
Page 7:
Kapitel 22 Fremmende konstitutive f
Page 10 and 11:
sammenhæng som to forskellige virk
Page 12 and 13:
Det overordnede formål er igennem
Page 14 and 15:
- En analyse af sygeplejeuddannelse
Page 16 and 17:
STUDIETS FORUDSÆTNINGER Videnskabs
Page 18 and 19:
Da jeg som forskerstuderende ikke k
Page 20 and 21:
Ovenstående betyder, at den social
Page 22 and 23:
paradokset til fremkomsten af den v
Page 24 and 25:
egrebet er centralt i undersøgelse
Page 26 and 27:
undersøgelse drejer det sig om, at
Page 28 and 29:
i konstruktioner af 2. grad. Idealt
Page 30 and 31:
niveau. Men for at forstå dette ni
Page 32 and 33:
professionelle projekt” (Sognstru
Page 34 and 35:
sig til rådighed som forskningsobj
Page 36 and 37:
Kapitel 5 Idealtypiske sygeplejefag
Page 38 and 39:
eherskelse af det empirisk givne. H
Page 40 and 41:
validering er således et udtryk fo
Page 42 and 43:
Kapitel 6 En uddybning af kritik sa
Page 44 and 45:
konsekvens heraf er, at målratione
Page 46 and 47:
Derved adskiller forskningsdesign s
Page 48 and 49:
vejet bedømmelse af, i hvilken gra
Page 50 and 51:
gennem konflikter og forandringer.
Page 52 and 53:
forhold til at sikre en beskyttelse
Page 54 and 55:
De formelle interviews omfattede pl
Page 56 and 57:
måde giver det forskeren viden om
Page 58 and 59:
denne seance var af stor betydning
Page 60 and 61:
En kulturel og historisk indkredsni
Page 62 and 63:
ehandling af de almene kilder, here
Page 64 and 65:
eksisterer. Beskrivelser af bestemt
Page 66 and 67:
inspiration og 2b) I lyset af en L
Page 68 and 69:
en fagfunktion, hvor sygeplejersker
Page 70 and 71:
primært anvendes. Bø skelner sene
Page 72 and 73:
arbejderens metodiske udøvelse, fr
Page 74 and 75:
Kapitel 10 En analyse af sygeplejeu
Page 76 and 77:
hvor medicinske termer var fremtræ
Page 78 and 79:
professionsbachelor-titlen. Kriteri
Page 80 and 81:
Metodebegrebet er nævnt flere gang
Page 82 and 83:
fokusere på opgaver i sygeplejen t
Page 84 and 85:
struktur. I stedet sker udviklingen
Page 86 and 87:
eherske eller tage herredømmet ove
Page 88 and 89:
og mening med tilværelsen. Men sam
Page 90 and 91:
undet til selvcentrerede dogmatiske
Page 92 and 93:
Det, som ifølge Martinsens forstå
Page 94 and 95:
misforståelse. Intet er sikkert in
Page 96 and 97:
lægger i sine værker mest vægt p
Page 98 and 99:
mellem begreb og fænomen, fordi en
Page 100 and 101:
MULTIBLE CASESTUDIUM Kapitel 13 En
Page 102 and 103:
13.2 Anden case: Et kirurgisk senge
Page 104 and 105:
også afsnitsledelsen. Afdelingen m
Page 106 and 107:
Patienterne viser sig hyppigst på
Page 108 and 109:
Dette skaber grundlaget for at imø
Page 110 and 111:
Afdelingssygeplejersken (4.c) siger
Page 112 and 113:
Til trods for, at Tine (1c) ikke me
Page 114 and 115:
Den generelle betydningsorden bidra
Page 116 and 117:
intuitionen indgår i metoden......
Page 118 and 119:
Analyse på selvforståelses og com
Page 120 and 121:
Case 1: Jeg er i det intensive seng
Page 122 and 123:
situation, hvor sygeplejerskens han
Page 124 and 125:
es ikke på forhånd, men som jeg h
Page 126 and 127:
er mange små fejl. Men da hun for
Page 128 and 129:
Kapitel 16 Konstruktion af fire ide
Page 130 and 131:
tivitet kan således udgøre en kva
Page 132 and 133:
egner sig imidlertid til fænomenol
Page 134 and 135:
16.4 Medmenneskelige sygeplejefagli
Page 136 and 137:
konsekvenser af rutinerede handlem
Page 138 and 139:
til ekspertniveauet og er udviklet
Page 140 and 141:
Sygeplejerskernes henvisning til de
Page 142 and 143:
liserede handlemåder eksempelvis b
Page 144 and 145:
arbejde som sygeplejersker i dette
Page 146 and 147:
objektiverede betydningsstrukturer
Page 148 and 149:
ingsprocesser. Hvad angår institut
Page 150 and 151:
forståelse af menneskets ”selv
Page 152 and 153:
patientforståelse som indsats. Ant
Page 154 and 155:
18.1.1.1 Fysiske og / eller symbols
Page 156 and 157:
er stabiliseret. Men hvem bestemmer
Page 158 and 159:
almindeligt sengebad”. Bente suge
Page 160 and 161:
sygeplejersker, der var ”til indl
Page 162 and 163:
forventninger, der stilles til den
Page 164 and 165:
edre kan vurdere i den konkrete sit
Page 166 and 167:
”Akkreditering, det er sådan nog
Page 168 and 169:
plejerskers mulighed for fagligt at
Page 170 and 171:
”handlefrihed” og ”selvstænd
Page 172 and 173:
Medicinsk orienteret metode: Sygepl
Page 174 and 175:
er højteknologisk, og at der på a
Page 176 and 177:
19.1 Et deskriptivt niveau 19.1.1.
Page 178 and 179:
ikke har udfyldt patientens ”visi
Page 180 and 181:
etragtet sengeafsnittets funktion o
Page 182 and 183:
Lene og en ”tovholder” har vær
Page 184 and 185:
initialer af sygeplejersken, unders
Page 186 and 187:
På mit spørgsmål om, hvorvidt be
Page 188 and 189:
flersengsstuer - det fysiske/social
Page 190 and 191:
hensyn til patienten, som tid og ru
Page 192 and 193:
handle på. Dette sker til trods fo
Page 194 and 195:
Sammenfattende om de organisationss
Page 196 and 197:
etydningsstrukturer. Resultatet er
Page 198 and 199:
hun selv mener, at hun bør gøre.
Page 200 and 201:
agvedliggende sammenhængende varia
Page 202 and 203:
Konstitutionsprocessen kan med de f
Page 204 and 205:
udstrækning kan sammenlignes med d
Page 206 and 207:
tekniske kvalitet bør, efter Hanne
Page 208 and 209:
Afdelingssygeplejerske Hanne lægge
Page 210 and 211:
Bærbare computere Data, der ligger
Page 212 and 213:
Herved er der ikke tale om en ren t
Page 214 and 215:
Hanne: Nej, det er da noget så kla
Page 216 and 217:
legitimeringsproces. Endvidere skal
Page 218 and 219:
uger x antal kroner på hendes beha
Page 220 and 221:
hendes mulighed for at lede sygeple
Page 222 and 223:
sygeplejersker i to grupper: De tek
Page 224 and 225:
udenfor sygeplejerskernes. Sygeplej
Page 226 and 227:
Medicinsk orienteret metode: Sygepl
Page 228 and 229:
implementering af informationstekno
Page 230 and 231:
sygeplejerskernes koordinerende og
Page 232 and 233:
Sengeafsnittets ergoterapeut er hve
Page 234 and 235:
Den institutionaliserede rutine har
Page 236 and 237:
”fravælger” at være i sengeaf
Page 238 and 239:
Dette er et eksempel på, at patien
Page 240 and 241:
målrationel og effektiv interventi
Page 242 and 243:
”nøglepersoner”. Citatet er fr
Page 244 and 245:
ehandling, patienterne skal have, h
Page 246 and 247:
oversygeplejerskens udtalelser unde
Page 248 and 249:
Der er tilsyneladende ikke institut
Page 250 and 251:
hvorpå de handler, når det er mul
Page 252 and 253:
Medicinsk orienterede metode: Orden
Page 254 and 255:
THERIAK og LABKA er implementeret s
Page 256 and 257:
Behandling Forpligtelse overfor det
Page 258 and 259:
intensive sengeafsnit blev patiente
Page 260 and 261:
For det intensive sengeafsnit dreje
Page 262 and 263:
det ny elektroniske samtalesystem m
Page 264 and 265:
Forståelse Patienter er i en afhæ
Page 266 and 267:
elateres til de systemverdens orien
Page 268 and 269:
esultat. Resultaterne er i forskell
Page 270 and 271:
Tre hovedområder har vist sig at h
Page 272 and 273:
gensidighed, men gensidighed gjorde
Page 274 and 275:
af sygeplejerskernes indsats. Måde
Page 276 and 277:
være aktiveret, hvor en udbredt in
Page 278 and 279:
adopterer næsten identiske struktu
Page 280 and 281:
Traditionelt institutionaliserede n
Page 282 and 283:
hurtigt at blive taget i anvendelse
Page 284 and 285:
stolthed, ære og værdighed, at n
Page 286 and 287:
priori politisk ladede, inden de in
Page 288 and 289:
23.2.1.1 Krav om effektiv bevisfør
Page 290 and 291:
ne samtidig er pressede, vil der v
Page 292 and 293:
i forhold til hendes identitet som
Page 294 and 295:
organisatorisk ramme. Typen af bure
Page 296 and 297:
her som to begreber, som fremfor at
Page 298 and 299:
Der er endvidere argumenteret for,
Page 300 and 301:
• Anerkendelse • Status • Sik
Page 302 and 303:
dogmer. Med baggrund i en begrænse
Page 304 and 305:
legitimerede ret som aktør til at
Page 306 and 307:
fagfæller, som forudsættes at del
Page 308 and 309:
plejersker på individniveau, in-gr
Page 310 and 311:
finder sted. Sygeplejerskernes vide
Page 312 and 313:
De har en samfundsmæssig status og
Page 314 and 315:
institutionalisering (Kragh-Jespers
Page 316 and 317: tale om sygeplejen, og at de efterh
Page 318 and 319: at du reelt set har gjort det, ikke
Page 320 and 321: A: Traditionalistisk professionssce
Page 322 and 323: fælles målsætninger, sammenfiltr
Page 324 and 325: patientsituation eller en gængs ha
Page 326 and 327: teoretisk konstruerede metoder imø
Page 328 and 329: elation og arbejdsorganisering. Sp
Page 330 and 331: forklaringsfaktorer. Kupferberg for
Page 332 and 333: med interesse i forhold til at fors
Page 334 and 335: Undersøgelsens konstruktioner er o
Page 336 and 337: En begrænset traditionel instituti
Page 338 and 339: Summary Sociology of knowledge anal
Page 340 and 341: • Medical oriented • Systemworl
Page 342 and 343: is reduced alongside high degree of
Page 344 and 345: Beck Jørgensen, Torben (2006): For
Page 346 and 347: Dalgaard, Karen Marie (2007): At le
Page 348 and 349: Hagedorn, Mary I. Enzen (1996): Pho
Page 350 and 351: Karker, Allan (1997): Politikens Sy
Page 352 and 353: Maaløe, Erik (2002): Casestudier a
Page 354 and 355: Salonen, Tapio (1999): Klienter. I
Page 356 and 357: Undervisningsministeriet (2001,c):
Page 358 and 359: Sygeplejefaglig metode En videnssoc
Page 360 and 361: Feltguide Feltguiden anvendes til a
Page 362 and 363: 8) Er der overensstemmelse mellem s
Page 364 and 365: Generel interviewguide til praksiss
Page 368 and 369: et feltstudie i tre somatiske og to
Page 370 and 371: Indholdsfortegnelse 1. Data fra 3.
Page 372 and 373: I forhold til den deltagende observ
Page 374 and 375: og for at få tilstrækkelig viden
Page 376 and 377: Sygeplejerskernes tætteste samarbe
Page 378 and 379: mekanisme, men som betyder en udelu
Page 380 and 381: levet forringet til fordel for doku
Page 382 and 383: sammen”. Implementeringen i sygeh
Page 384 and 385: talt meget om det. Jeg fik lov af a
Page 386 and 387: 2.3 Sygeplejerskers (og lægers) be
Page 388 and 389: menneskevenlig. En del af metoden i
Page 390 and 391: dokumentation til en af sygeplejepr
Page 392 and 393: dem. Det virker tilfredsstillende o
Page 394 and 395: Plan for interviews: Afdeling Perso
Page 396 and 397: Case 4 4 sygeplejersker (incl. Afde
Page 398 and 399: • Hvilke symbolske tegn er metode
Page 400 and 401: omfatter samværet med andre mennes
Page 402 and 403: 7:Stærk lægefaglig indflydelse. L
Page 404 and 405: ”minimumskrav” 25:Restriktioner
show all

Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?