Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

ingsprocesser. Hvad angår institutioners rolle, lægges der derfor vægt på alt det, der i
sygeplejerskernes hverdagsliv, tages for givet.
Det drejer sig altså om i konstruktionen af analyseredskabet at få de empiriske data og
de teoretiske begreber til at ”spille sammen” på en måde, der skaber mening i forhold til
denne del af analysens hensigt.
Processen kan beskrives således:
1. Alle datasegmenter, der vedrører, hvad er sygeplejerskernes opmærksomhed
rettet mod og hvad har betydning for sygeplejerskers måde at handle på, er
blevet tematiseret, registreret og arkiveret elektronisk for hver enkelt case 170 .
2. Herefter er temaerne på tværs af de fire cases typologiseret på en måde, hvor de
registrerede temaer og en begyndende forståelse (hvad har det noget at gøre
med?) ved hjælp af de teoretiske begreber, danner grundlaget for konstruktion af
et arbejdsskema med i alt 42 typer af betydningsfaktorer.
3. De 42 betydningsfaktorer kan igen kategoriseres, fordi de indebærer tre
analytiske fokusområder:
Disse tre analytiske fokusområder udgør herefter det analytiske redskab, der anvendes
til at beskrive de fire cases.
For hver case er rubrikker herefter udfyldt i arbejdsskemaet, hvor de 42
betydningsfaktorer er systematiseret indenfor tre analytiske fokusområder 171 . Herved
skabes et grundlag for at kunne sammenligne de fire cases og herved illustrere det
specifikke for hver case. En kritik, der kan rejses mod denne type af fænomenologisk
beskrivelse er, at den enkelte case alligevel ikke helt bliver forstået på sine egne
præmisser, fordi dens særegenhed kommer til at fremstå som konsekvens af at blive sat
i relation til andre. Omvendt giver et multiple casestudium og dermed den komparative
analyse netop mulighed for rent logisk at synliggøre de indlejrede komponenter, som i
forhold til undersøgelsen af konstitutive faktorer synes meningsfulde. Netop fordi de
fire cases er valgt udfra et kriterium om kontekstuel forskellighed, og analyseredskabet
konstrueres på tværs af de fire cases, skærpes muligheden for systematisk at tydeliggøre
det specifikke. Forskelle og ligheder mellem cases er herved synliggjort, og mulige
betydningsfulde specifikke forhold kommet til syne i dette konstruktionsarbejde.
Første analysedel udgør altså et deskriptivt niveau, som dels er struktureret
systematisk indenfor de tre analytiske fokusområder dels ligger indenfor en ramme af
analyse på især selvforståelses- og commonsense niveau.
De tre analytiske fokusområder beskrives således:
170
For det intensive sengeafsnit blev registreret 56 temaer, det kirurgiske 66, det medicinske 70 og det
psykiatriske 98.
171
Se bilag 7.