Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

om gensidighed ligger som en mulighed heri. Med en oversygeplejerske, der ikke fysisk
færdes i det faglige miljø og med en sygeplejeledelsesmæssig fokusering på
administration og udvikling af ideer og strategier, som sygeplejerskerne herefter skal
implementere, skabes en distance til de faktiske udøvere af sygepleje. Herved svækkes
grundlaget for fællesskab og hermed gensidighed som forudsætning for anerkendelse.
21.2 Et modelniveau: Delkonklusion for 4. case
Hvad der har været karakteristisk for denne case er, at socialiseringsprocessen i sengeafsnittet
er præget af forskellige og til dels modsætningsfyldte betydningsstrukturer
under tilsyneladende vedvarende organisatoriske forandringer. Disse betydningsstrukturer
skaber en institutionel orden, som både rummer traditionelle, individuelle eller
eksterne institutionaliserede betydningsstrukturer, hvilket svækker den sociale kontrol.
De traditionelt institutionaliserede betydningsstrukturer rummer bl.a. terapeutiske
handlemåder, hvor forudsigelighed, orden og struktur rummes i de konkrete handlemåder.
Disse handlemåder anvendes også af sygeplejerskerne selv til at skabe orden i
hverdagen med opgavefokusering og beskrivelser/checklister for, hvad der skal gøres og
hvordan. Betydningsstrukturer, der er knyttet til den enkelte sygeplejerske, viser
sygeplejerskernes forskellighed og er bundet til den enkelte sygeplejerskes personlige
erfaring, interesse og værdier. Eksterne betydningsstrukturer, bl.a. udtrykt i Excellencemodellen,
signalerer målrationalitet, effektivitet, intensive og ressourceudnyttende
værdier. Der sker tilsyneladende en forskydning af kognitive og normative betydningsstrukturer
i retning mod eksternt definerede krav. Men sygeplejerskerne er usikre på
deres roller i forhold til patienterne, som har brug for hjælp og samtidig betragtes som
ressourcefulde med mulighed for at fravælge tilstedeværelse i sengeafsnittet.
Sygeplejerskernes samtaler med patienterne foregår ofte bag en lukket dør. Sygeplejerskerne
efterlyser anerkendelse fra lægerne, der er mangel på.
Disse kontekstuelle karakteristika skaber de overordnede rammer, indenfor hvilke sygeplejefaglige
metoder genereres. De udgør således overordnede bagvedliggende
sammenhængende variable som mulighedsskabende for alle fire idealtypiske sygeplejefaglige
metoder, men der er et stort pres i forhold til de medicinske, de systemverdensorienterede/bureaukratisk
regelstyrede og de teknologiske.
For hver af de idealtypiske sygeplejefaglige metoder kan der, på baggrund af de
empiriske data, konstrueres følgende model, vist figur 8: