Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

adopterer næsten identiske strukturer eller organisationsopskrifter på samme tid (Tolbert
& Zucker 1996). I min undersøgelse indgår kun to forskellige organisationer i samme
amtslige regi, og min undersøgelse er ikke som sådan organisationsteoretisk. Alligevel
er det påfaldende, at til trods for de fire cases forskelligheder, er der tilsyneladende mere
generelt udbredte påtrængende tendenser, ideer eller fænomener – uafhængig af
organisation, og uafhængig af grad af institutionalisering og socialisering - om end
modstandsdygtigheden varierer.
I løbet af de seneste 20 år har det været karakteristisk, at større organisationer i Europa
og USA har etableret specialiserede administrative enheder som arbejder med
organisations- og personalepolitiske spørgsmål med henblik på rationaliseringsprocesser
(Meyer 1994). Vidensformer, knyttet til videnskab, økonomi og teknologi kan alle henføres
til rationelle betydningsstrukturer, hvor et organisatorisk værktøjsperspektiv gør
sig gældende. Dette perspektiv gør sig gældende, hvor ideer om effektivitet og målmiddel
rationalitet er herskende. Perspektivet er forbundet med troen på, at organisationen
lader sig styre rationelt og har derfor indbygget en udviklingsoptimistisk
orientering med en forventning om et stadigt bedre organisationsfagligt kundskabsgrundlag
(Røvik 1998:31-32). Perspektivet kan med god grund sættes i relation til en
vægtning af instrumentelle handlemåder. Det er allerede i min undersøgelse dokumenteret,
at handlemåder, der kan relateres til de idealtypiske systemverdensorienterede/bureaukratisk
regelstyrede, de medicinske og teknologiske sygeplejefaglige metoder
udgør en dominerende konstellation på bekostning af handlemåder, der kan relateres til
den idealtypisk medmenneskelige sygeplejefaglige metode, hvilket især ses i databearbejdningen
af det kirurgiske, det medicinske og det psykiatriske sengeafsnit 233 . Det
modernes tro på videnskabens og teknologiens betydning i forhold til at beherske og
kontrollere verden og naturen, er med økonomiens gennemslagskraft, erstattet af et
overordnet dogme: det, som er effektivt, er godt (Pedersen 1996:441). Knyttet til
organisationsopskrifter kan dette dogme genkendes i de genererede data og har en
tiltagende betydning for sygeplejerskerne i deres sociale adfærd.
Legitimeringen af rationaliseringsprocesser implicerer forskellige typer af viden og
præsenteres som én erkendelsesinteresse til trods for, at mindst tre typer af normativitet
og erkendelsesinteresser er på spil: den videnskabelige, den økonomiske og den teknologiske.
Der er en tendens til, at den overordnede, integrerende, er den økonomiske, som
decentraliseres, og dermed medfører ændret opmærksomhed. Som eksempelvis afdelingssygeplejersken
i det medicinske sengeafsnit udtrykker, kan hun ikke begribe,
hvordan ”overskud” og ”underskud” kan hænge sammen med en organisation, som for-
organizations that partakes of a common meaning system and whose participants interact more
frequently and fatefully with another than actors outside the field” (Scott 1995:56)
233 Dette resultat underbygges i rapporten Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske
afdelinger fra Institut for Sundhedsvæsen, hvor det dokumenteres, at sygeplejersker kun bruger 1,2% af
deres tid til omsorg, defineret som tid anvendt til at tale med patienten for at hjælpe denne med at
håndtere sin sygdom psykologisk og socialt (Holm-Petersen et al 2006)