Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

menneskevenlig. En del af metoden i denne handling synes ud over hygiejniske
principper og injektionsteknik at være styret af det spontane, umiddelbare, og indlevelse
i patientens vanskelige situationen. Men dette eksempel udgør en tendens, der er under
voldsomt pres på grund af den manglende tid til den direkte patientkontakt.
Ad 2) Et mestringsstrategisk niveau for at overleve, når sygeplejerskerne er tidsmæssigt
presset og det bliver legaliseret, at de kun gør det mest nødvendige. En tilpasning til de
ydre systemkrav er en nødvendighed og er udpræget. Herved styrkes en
metodeforståelse og en metodeudvikling, der favoriserer det målbare, teknisk
instrumentelle og teknologiske med en tro på standarder, på bekostning af troen på, at
sygeplejersken faktisk via sin erfaring og faglig refleksion/diskussion ved, hvordan der
bør handles. Her spiller lægernes anerkendende holdning ind overfor sygeplejerskerne
og trækker i den anden retning – væk fra standarder. Lægerne har stor tiltro til
sygeplejerskerne – særligt de yngre læger, hvor afhængigheden af sygeplejerskerne er
størst. Men der hersker en usikkerhed blandt sygeplejerskerne, en angst for ikke at gøre
opgaverne godt nok og et stort ønske om at handle ”rigtigt” (hvad det så end er?), som
skubber sygeplejerskerne i retning af et behov for ”sikker viden”, som tenderer en
entydig og klart defineret rigtig ”metode”.
Men mange sygeplejersker er også bevidste om, hvor meget det personlige og det
relationelle betyder for konkrete måder at gøre opgaver på (”metoder”?). De handler
ikke altid i overensstemmelse med, hvad de finder vigtigt. Det er ikke let at holde ud og
enkelte taler om, at man bliver nødt til at acceptere, at sådan er det. Denne proces kan
være mere eller mindre bevidst. Strategien er resignation. Gevinsten er en personlig
overlevelse for sygeplejersken. Omkostningen er, at både sygeplejersken og sygeplejen
ændrer karakter og retter sig mod ”det mest nødvendige”, som under de aktuelle forhold
og med de aktuelle ydre krav allerede er beskrevet. Hvad der kan være med til at
modarbejde denne proces er det rum, der er i afdelingen for at tage problemer op. Det er
legalt at diskutere sygepleje, det er legalt at diskutere følelsesmæssige reaktioner. Disse
rum kan være åndehuller, hvor frustrationer kan luftes og deles med mange andre, som
måske har det lige sådan. Også personalemøderne har her en vigtig funktion, for di de
rummer punktet ”hvordan har vi det”.
Der er imidlertid, som jeg ser det, også nogle andre strategier. Når der er mulighed for
det og de nye systemer (”metoder”?) som for eksempel VIPS ikke passer ind i den
måde, sygeplejerskerne tænker og arbejder med sygeplejen på, så tilpasser de systemet
(”metoden”?) til den måde, de plejer at handle på. De skaber ”metoden” i
overensstemmelse med, hvad de plejer og hvad de finder mere i overensstemmelse med
deres syn på det professionelle arbejde. Også i forhold til Theriak gør dette sig
gældende i nogen udstrækning. Eksempelvis når systemet bliver ændret til, at
sygeplejersken kun skal ”dokumentere”, når medicinen er hældt op og ikke også
indtaget (altså af patienten!). Her er det ofte bevidste strategier, som gør at ”metoderne”
tilpasses det, der er praktisk og muligt at gennemføre for sygeplejerskerne. Jeg oplever
her, at en kritisk forholden sig sætter igennem. Afsættet for den kritiske forholden sig
hentes i, at det nye som minimum skal skabe en eller anden mening for
sygeplejerskerne. Hvis det findes meningsløst, står sygeplejerskerne af, hvis de har
mulighed for det. Men med de centralistiske beslutninger, som tages for tiden, er det
ikke muligt. Derfor søger sygeplejerskerne selv at skabe mening ved at ændre
systemerne, så de i det mindste KAN bruges meningsfuldt.
Hvor det kan siges, at der er en kraftig tendens til at tilpasse sig systemkravene, er der
også en tendens til i de praktiske handlinger, hvor ”metoderne” viser sig, at hver enkelt
sygeplejerske gør som ”hun plejer”. Der er i afsnittet et stort rum for forskelligheder,
både hvad det personlige og det faglige angår. Det betyder, at i forhold til samme