Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

virkeligheden, hverken udfra egne subjektive værdi-normer eller udfra et kritisk
objektivistisk virkelighedsbegreb (Berger & Luckmann 2003; Weber 1988; Schütz
1975). Ifølge Collin åbner denne metodologiske neutralisme for en radikal relativisme,
fordi virkeligheden som sådan er det, den indenfor en given social praksis, defineres til
at være. For min undersøgelse drejer det sig om at forstå sygeplejerskers motiv for
handlemåde ved at fokusere på, hvilke værdi-ideer, der er indlejret i de relevansstrukturer,
der former sygeplejerskernes tanke- og handlevirksomhed i forhold til ”sygeplejefaglig
metode”, at skønne hvorfor og hvordan disse værdi-ideer er internaliseret og
hvilke konsekvenser de har for eksternaliseringsprocesser. En forklarende forståelse
opnås, når forskeren kender en persons motiv for handling. En handling kan netop
forklares ved hensigten med den (Månson 1006:90). I denne proces kan idealtyper være
et redskab. Idealtyper er et konstrueret tankebillede, som ikke findes i virkeligheden,
men som fungerer som en ramme til at forstå virkeligheden og sætte den i relief 29
(Weber 1993:29-58; Kristiansen&Krogstrup 1999:53). Idealtyperne konstrueres ved at
rendyrke rationelle træk, som spredt forefindes i 1. ordens konstruktioner. Ofte er
motiver for handling ikke bare rationelle. Ved at sætte 1. ordens konstruktioner i
relation til idealtyperne er dette en hjælp til at tydeliggøre alle de nuancer og typer af
også irrationelle motiver for handlinger, der finder sted. Der bliver en afhængighed og
dialog mellem de fænomenologiske beskrivelser, som tenderer 1. ordens beskrivelser og
rationelt opbyggede idealtypekonstruktioner, som er 2. ordens konstruktioner. Men der
bliver ikke afsagt værdidomme udfra et kritisk objektivistisk virkelighedsbegreb, som i
min undersøgelses ledende synspunkt ville være at betragte som et erkendelsesmæssigt
fejltrin, når der bedrives videnskab.
En uddybning af idealtypekonstruktion kan læses i kapitel 5.
Min undersøgelses moderat socialkonstruktivistiske tilgang bygger således på den
betragtning, at ”sygeplejefaglig metode” er, hvad det defineres til at være, udtrykt i
enten ord eller anden type af handling, bevidst eller tavst. Men fordi
konstitutionsprocessen foregår i interaktive processer, hvor forskellige og konkurrerende
værdi-ideer er i spil, må en forståelsesproces udmøntes i et forsøg på at fortolke
og forklare, hvorfor sygeplejerskerne agerer, som de gør i forhold til deres handlemåde.
Fortolkningerne bygger på forståelse af sygeplejerskers menings- og handlingsytringer,
hvor det også drejer sig om at forstå og afdække motiver, mønstre og konsekvenser,
som for sygeplejerskerne altså umiddelbart er ubevidste. På denne måde konstrueres
forklaringer, som ikke er funderet i en realistisk, objektivt funderet kausal analyse, men
29 Weber kritiseres for, at hans idealtyper er uanvendelige eller bliver brugt på en uhåndterlig måde, hvor
mangel på bevidsthed og logik i anvendelsen mindsker deres værdi som videnskabelige konklusioner,
eller at de fremstår følelsesladet. Endvidere kritiseres Weber for ikke at uddybe sin metodologi (Freund
1968: 67-68). Weber tog imidlertid afstand fra anvendelse af dogmatiske metoder, som per definition
blev betragtet som ”perfekte”. Således tog Weber klart afstand fra August Comtes hierarkiske
klassifikation af videnskab med naturvidenskaben per definition rangerende øverst (ibid:41).