Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

hhv. ændrer/ ikke ændrer den del af praksis, som omfatter deres ”sygeplejefaglige
metoder”.
Det er ifølge Schütz ”meningen” i vores erfaringer og ikke objekternes ontologiske
struktur, der konstituerer virkeligheden (Schütz 1975:11-12). Den sociale viden
konstrueres i meningsprovinser, hvor ”in-grupper” 17 har fælles relevansstrukturer forstået
på den måde, at man har en forventning til hinanden om nogenlunde at tillægge
typificeret viden 18 den samme mening og betydning 19 indenfor den samme ”in-gruppe”.
Det, der altså antages at vides i almindelighed af enhver, som deler et relevanssystem,
kommer til at ligge til grund for mange opskrifter på behandling af ting og mennesker
for at få hold på typificerede situationer (ibid:29). Relevansstrukturerne har betydning
for måden, hvorpå sygeplejersker italesætter og anvender ”metode” og vil udover ”den
naturlige indstilling” og ”den forhåndenværende kundskab” rumme den type af sygeplejeopgave,
som ”metode” enten som begreb eller fænomen kan sættes i relation til.
Typiske konstruktioner må altså dannes i overensstemmelse med det relevanssystem,
der er accepteret af ”in-gruppens” anonyme forenede fællessynspunkt (ibid:29). Den
analytiske implikation af dette er, at der i sygeplejerskekredse er forskellige typer af ”ingrupper”.
Disse kan relateres til enten grupper, der opstår internt i et sengeafsnit på
baggrund af divergerende synspunkter, imellem sengeafsnit, eller at de er hierarkisk
betinget på baggrund af interesseforskelle afhængig af placering i det organisatoriske
system. At fokusere på de typer af ”in-grupper”, der eksisterer empirisk, kan skærpe
opmærksomheden mod forskellige værdier, der gør sig gældende, og som får betydning
for såvel ”in-gruppens” ”naturlige indstilling” som ”forhåndenværende kundskab”. De
kan derved udgøre betydningsfulde data; særligt når fokus er på forskellige definitioner
af ”sygeplejefaglig metode”, som viser sig i tale eller praktisk handling. En pluralitet af
relevansstrukturer kan formodes at medføre forskellige typer af handlemåder.
I forhold til italesættelse er hverdagssprogets ordforråd og syntaks centralt (ibid:30).
Fokus er, hvilke ord sygeplejerskerne bruger, når de skal redegøre for ”sygeplejefaglig
metode”, hvilken betydning disse ord tillægges samt de grammatiske strukturer, ordene
indgår i.
I forhold til måden, sygeplejersker handler på, når det gælder ”metode” som fænomen,
er fokus på konkrete handlinger i forhold til konkrete opgaver. Eksempelvis når en
erfaren sygeplejerske viser en uerfaren til rette, eller når der introduceres og/eller
anvendes sygeplejefaglige produkter/teknologier.
17 ”In-gruppe” udgøres af en gruppe af aktører med fælles relevanssystem. In-gruppetilhørs forholdet
skaber oplevelsen af fortrolighed, når vi støder på noget kendt og af fremmedhed, når vi støder på noget
ukendt, der står udenfor den almindelige vidensorden (Schütz 2005:199). Det relevanssystem, ingruppens
medlemmer har godkendt, udviser en høj grad af konformitet, hvilket betyder, at det er let at
forudsige sociale handlinger indenfor gruppen (Schütz 2005:204).
18 ”Typificeret viden” udgør i modsætning til individuelle enkeltobjekter det typiske og rummer åbne
horisonter af afventende lignende erfaringer (Schütz 2005:28).
19 Svarende til det, som Schütz kalder ”perspektivernes reciprocitet” = ”interchangeability” og udtrykker,
at der mellem ego’s her og der er en nødvendig betingelse for en fælles realitet (Schütz 1975:10-11).