Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

teoretisk konstruerede metoder imødekomme sygeplejerskers legitimitets- og
dokumentationsproblem. Praksislogikken, som udspilles i en kompleks hverdag, ændres
imidlertid ikke. Men de implicitte værdier og kognitive strukturer, der er indlejret i
moderne opskrifter, får med tiden betydning i internaliserede institutionaliserede
handlemåder.
Set i lyset af Giddens og Martinsens udlægning af det moderne samfund, som det er
beskrevet i kapitel 12, må det konkluderes, at den epoke, som de fire cases kan relateres
til, både indeholder elementer af en tid, hvor det erkendes, at der ikke eksisterer noget
sikkert erkendelsesmæssigt grundlag, og at der eksisterer et sikkert erkendelsesmæssigt
grundlag. At der ikke eksisterer et sikkert erkendelsesmæssigt grundlag udtrykkes for
eksempel i empiriske udsagn, der rummer, at det har været meget op til den enkelte og
meget frit, hvordan der skulle handles i en konkret situation. Denne type af handlemåde
accepteres ikke længere. Med et overordnet dogme om effektivitet, som politisk
forsøges gjort til et overordnet fælles forhåndenværende formål, skabes forventning om
at udvikle ”sikker” viden. På denne måde forsøges skabt en type af orden, som i
særdeleshed legitimerer anvendelse af handlemåder, der kan relateres til de medicinske,
systemverdensorienterede/bureaukratisk regelstyrede og teknologiske idealtypiske
”sygeplejefaglige metoder”, fordi de har indbygget en målbar rationalitet.
I lighed med en funktionalistisk professionsteori, som den er beskrevet af Parsons, får
sygeplejerskerne tillagt en rolle, hvor rationelle handlinger skal bidrage til at sikre
samfundets sammenhængskraft. I modsætning til Parsons teori er der eksempler på, at
sygeplejerskerne i nogen grad fratages rollen som eksperter, fordi den viden, som de på
baggrund af deres internaliserede erfaringer og værdier besidder, betragtes som
irrationel, relativistisk og værende usikker. Denne viden søges derfor erstattes med
dokumenterbar, ”sikker” videnskabelig baseret viden, som kan anvendes som indikatorer
for, hvordan der bør handles. Analysen rummer imidlertid også eksempler på, at
sygeplejerskerne besidder organiseret autonomi og bl.a. møder stor social støtte fra
læger, som anerkender sygeplejerskernes erfaringsbaserede viden og udviser en tro på
dem som eksperter. Når disse sygeplejersker skal dokumentere deres viden i form af
handlemåder, bliver den imidlertid reduceret til tekniske, målrationelle termer.
Endvidere er der i modsætning til Parsons teori talrige eksempler på, at bureaukratiske
hensyn overordnes hensynet til den enkelte patient, hvilket får stor betydning for
sygeplejerskernes handlemåder og professionsudøvelse.
Netop med henvisning til bureaukratiets betydning for det moderne menneske, har
analysen med udgangspunkt i Webers tragiske syn haft fokus på dialektikken mellem
hhv. reduktionisme og frihed. Problemstillingen er blevet skærpet undervejs gennem
analysen i lyset af, at sygeplejerskers organiserede autonomi har haft forskellige
betingelser i de fire cases. Hvor der har været en udbredt traditionel institutionalisering