Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

”nøglepersoner”. Citatet er fra et formelt interview med Jane, hvor fokus er på den
ændring, der er sket med oversygeplejerskefunktionen :
”Den har jo ændret sig over de 10 år, hvor jeg har været oversygeplejerske. Da
jeg startede, da var der meget fokus på det faglige. Jeg havde tættere relationer til
afdelingssygeplejersken omkring det faglige, og jeg kom også meget mere i
afsnittene og deltog ind imellem i behandlingsmøder og var synlig på det faglige
område også. Ikke decideret arbejde. Men jeg kom i afsnittene, fordi fokus også
var fagligt. Og det må jeg nok sige inden for de sidste år - det er svært at sige hvor
mange – men i hvert fald de sidste 4 -5 år, da er ledelsesdelen blevet anderledes.
Altså oversygeplejerske funktionen – opgaverne - på den måde, at det er mere
administrativt, men alligevel fagligt på den måde, at det er strategi og taktik,
altså, men jeg er ikke direkte involveret. Det er så det næste led, der
operationaliserer – altså afdelingssygeplejersker og de andre fagledere. Specielt
indenfor sygeplejen er det afdelingssygeplejersken. Og at vi jo også organiserer
os ved at have nøglepersoner, som jo også får et større ansvar – altså
kvalitetskonsulenter – bygger en organisation op omkring kvalitetsudvikling.
Uddannelsesråd bygges op omkring både medarbejdere og ledere, der får ansvar.
Nøglepersoner i afsnittene omkring det ene og det andet. Altså på den måde uddelegeres
meget fagligt, tænker jeg også, hvor det handler mere om strategi, og
hvilken retning skal vi gå i – hvad skal vi prioritere indenfor det faglige i forhold
til de opgaver, vi skal løse. Men det bliver de andres opgave at omsætte det og
implementere det.”
Der er to forhold i dette citat, som er centrale for at forstå sygeplejerskernes situation: 1)
Sygeplejerskerne trækkes bort fra den direkte sygepleje og indgår i en indirekte
sygepleje med fokus på udviklingsprojekter med henblik på kvalitetsforbedringer. Dette
kan forklare, hvorfor der reelt ikke er mange sygeplejersker tilbage i sengeafsnittet til at
varetage sygeplejen til patienterne. 2) Oversygeplejerskens opgaver betyder, at hun ikke
længere har fokus på ”det faglige”. Også afdelingssygeplejersken har udtrykt, at også
hendes opgaver er blevet meget administrative. Sygeplejeledelsens opgaver fremkommer
hermed som enten strategisk/taktiske, hvilket dog kan få stor indflydelse på sygeplejefaglighedens
rammer, eller administrative. Denne opgavefordeling sætter
sygeplejerskerne i en situation, hvor de pålægges det faglige ansvar for operationalisering
og forvaltning af resultaterne af strategisk/taktiske handlinger fra ledelsesniveau
385 . Det forventes, at sygeplejerskerne operationaliserer og forvalter de ”kvalitetsideer”,
som ledelsesmæssigt er blevet besluttet, fordi:
”Psykiatrien konstant må dække nye behov, vise mere åbenhed og forny sig fagligt
– og samtidig have fokus på løbende kvalitetsforbedringer. Og samtidig skal
udviklingen altid ske under hensyntagen til den bedste ressourceudnyttelse”
(Tekstafsnit fra Psykiatrien i XXXX Amt 2003).
385 Lipsky har i 1970 beskrevet denne type af dilemma, som frontmedarbejderen står i mellem det
politisk/strategiske niveau og mødet med klienten i Street-level bureaucracy. Dilemmas of the Individual
in Public Services (Lipsky 1970). Til forskel fra Lipskys beskrivelser er der i denne case en forventning
om, at operationaliseringen sker på en måde, hvor frontmedarbejdernes måde at handle på kan beskrives
og dokumenteres i form af standarder, hvorved kontrol bliver mulig.