Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Struktureret analyse af data
Med henblik på en besvarelse af projektets samlede problemformulering, bygges analysen
af de empiriske data op over følgende trin:
Første trin har tre hensigter. Først drejer det sig om gennem en fænomenologisk
analyse at belyse problemformuleringens spørgsmål om hvilke konstruktioner, der er
indlejret i begrebet og fænomenet ”sygeplejefaglig metode”. På baggrund heraf er
hensigten at konstruere idealtypiske sygeplejefaglige metoder. Den fænomenologiske
analyse opbygges ved først at fokusere på sygeplejerskernes diskursive bevidsthed
(Giddens 1984) vedrørende ”sygeplejefaglig metode”. Fokus er her, hvad sygeplejersker
eksplicit giver udtryk for, når de konfronteres med begrebet ”sygeplejefaglig metode”.
Herefter analyseres sygeplejefaglig metode som det, sygeplejerskerne konkret gør på
baggrund af deres praktiske bevidsthed og ubevidste motiver (ibid.).
Disse analyser er tværgående for de fire cases. Med baggrund i disse to analyser 144
klargøres typer af kvaliteter og handlemåder, der kan danne grundlag for konstruktion af
idealtyper 145 . De fire idealtyper, der er konstrueret, beskrives.
Hensigten med første trin er endvidere ved hjælp af videnssociologiske begreber at
uddybe forståelsen af og forklare sygeplejerskernes diskursive og praktiske bevidsthed.
Derfor afsluttes 1. trin med en teoretisk analyse.
Andet trin har tre hensigter. Først drejer det sig om gennem en struktureret
fænomenologisk analyse at få skabt forståelse for konstitutive processer for hver enkelt
case. Derfor analyseres hver enkelt case systematisk som et særligt tilfælde. De
specifikke kontekstuelle institutionaliserede og organisatoriske rammer, som
sygeplejerskerne henviser til som betydningsfulde, har, sammen med det, de udtrykker i
forhold til deres oplevelse af sig selv og deres rolle, betydning for at konkretisere
forskellige typer af konstitutive faktorer. Idealtyperne har i første omgang ikke nogen
fremtrædende rolle, fordi fokus er at få skabt forståelse for det helt særegne for hver af
de fire cases. De betydningsfulde konstitutive processer, der tolkes frem relateres til
idealtyperne, hvor det findes meningsfuld. Herefter sættes idealtyperne i fokus og er
omdrejningspunktet for den hensigt, som retter sig mod probabilistisk at forklare, hvilke
typer af variable der fremmer handlemåder, som kan relateres til de fire idealtyper.
144 Dette metodologiske træk, hvor undersøgelsen både rummer de sproglige udtryk og de konkrete
handlinger kan sættes i relation til bl.a. Giddens strukturationsteori, hvor social praksis rummer en
diskursiv og en praktisk bevidsthed samt ubevidste motiver (Giddens 1984) og den skelnen Bourdieu gør
i den teoretiske logik og den praktiske logik (Callewaert 2001:128-131). På basis af flere empiriske
studier af professionel praktik indenfor Bourdieu traditionen, er det vist, at den kognitive orientering
primært er tavs og uklar, strategisk og kun vagt forbundet med referencer til diskurser og instruktioner
(ibid: 139).
145 Krav til disse kvaliteter er beskrevet under idealtypekonstruktion i kapitel 5.