Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

opgave, er der flere måder at gøre det på – og det er ok. Flere betragter det som en
styrke for afdelingen, fordi de enkeltes kvaliteter derved kan blive brugt. Dette ses
eksempelvis ved måden at gå stuegang på, hvor nogle sygeplejersker sørger for at bruge
tiden effektivt og udfører alt det administrative arbejde de kan under selve stuegangen,
hvorimod andre lægger mere vægt på synligt nærvær og venter med de administrative
opgaver til efter stuegangen. Denne form for strategisk mestringsstrategi kan i sin
negative udledning give indtryk af tilfældige handlinger (metoder?). Når det drejer sig
om mere instrumentelle opgaver, kan det risikere at medføre fejl eller mangler.
Ad 3. Et konkret redskabsniveau, hvor sygeplejerskerne skal lære at handskes med de
forskellige redskaber/programmer/teknologier, som bliver indført i afdelingen. Og der
kommer ofte nye til, som fordrer at sygeplejerskerne har teknisk snilde og er
computermindede. Det kan dreje sig om lige fra tekniske hjælpemidler og nye
medicinske indgiftsformer til de elektroniske dokumentations- og kommunikationsprogrammer.
Hvad der er fælles for dem er, at de bliver indført i en generaliseret,
standardiseret form, hvor det ofte er ingeniører, kemikere, produktforhandlere og
administratorer, der står bag den konkrete udformning af redskabet, proceduren,
brugsanvisning eller manual til anvendelse. Sygeplejerskerne får enten undervisning i
brugen af produktet eller de læser sig frem til i brugsanvisninger eller manualer,
hvordan de skal benytte redskabet. Så en del af måden at handle på (”metoden”?) på
dette niveau er overladt til andre end sygeplejersker at udforme. Men som det sås i
forhold til implementeringen af Theriak, var der bl.a. en sygeplejerske, som underviste
og kunne relatere produktet til en praktisk virkelighed fra sin lungemedicinske afdeling.
I forhold til medicinske produkter var der et eksempel i analysen vedrørende
”slikkepinden” som er en ny indgifsform af smertestillende. Men her spiller økonomien
ind og kan (hvis ikke sygeplejerskerne trodser forbudet mod at anvende dette præparat)
være med til at udelukke dette præparat og dermed denne indgiftsmåde fra
sygeplejerskernes mulighed for at imødekomme særlige behov hos patienten, som af
forskellige årsager (eksempelvis kvalme og ødemer) vanskeligt kan have gavn af andre
indgiftsformer. Det viser et eksempel på, at sygeplejerskernes måde at udføre sygeplejefaglige
opgaver på blandt andet er afhængig af de muligheder, de har for valg af
produkt. Men det er kun en side af sagen. For en anden side er, at afsnittet kan være så
presset økonomisk og psykologisk (tilstrækkelig med ”smæk og ønsket om at leve op til
de ydre krav og vise sig værdig til overlevelse), at de føler sig nødsaget til at lade være
at bruge de produkter, som de mener egentlig vil tjene patienten bedst.
Et andet eksempel på produktområde er forbindinger til sårskift. Det er
indkøbsafdelingen i X Amt, som beslutter hvilke produkter, at afsnittene i de x-ske
sygehuse kan bestille hjem. Holdningen er her, at udvalget skal begrænses. En af
sygeplejerskerne i ambulatoriet sidder med i et udvalg under amtets indkøbsafdeling
sammen med andre faglige eksperter på området. Efterhånden er der udviklet en del
sårbandager, som ikke skal skiftes dagligt, men måske hver anden dag eller hver uge.
Eksempelvis ”Mepithel”, som er et fint net, der består af silikone. Denne
produktudvikling er med til både at tage hensyn til ro i såret og for patienten, men det er
også med til at aflaste sygeplejersken i hendes travle hverdag, fordi forbindingen blot
skal skiftes en gang om ugen.
Især de elektroniske redskaber tager meget af sygeplejerskens opmærksomhed fra
patientsituationerne i implementeringsfasen, som kan være langstrakt, fordi redskabet
gradvist skal passes til. Om de elektroniske redskaber på sigt kommer til at ændre
sygeplejeprofessionen, fordi alle dokumentationsdata skal passes ind i standardisererede
former, skal på nuværende tidspunkt være usagt. Men aktuelt er de med til dels at
definere nye måder (”metoder”? at forvalte kendte opgaver på. Dels er de med til at gøre