Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

elation og arbejdsorganisering. Spændingsforholdet mellem traditionelt institutionaliserede
normer for handling og eksternt definerede rationelle omverdenskrav er
fortolket som særligt betydningsfuldt for den type og kompleksitet af handlemåde, sygeplejersken
anvender. Afgørende for udfaldet af dette spændingsforhold er afhængig dels
af omverdenspresset, dels hvor rodfæstede sygeplejerskerne er i en in-gruppe og/eller i
sig selv med høj grad af intern kontrol og tydelige forventninger. Afgørende er
samtidig, hvorvidt sygeplejersken anerkendes som aktør og inddrages i beslutninger
vedrørende sine arbejdsforhold og sin måde at handle på. Aktørrollen er betinget af
sygeplejerskens selv, hvor hendes evne til indre dialog mellem, hvad der er ”rigtigt” og
”forkert” har betydning for måden, hun takler omverdenskrav. Konformitet kan være et
udtryk for aktiv tilpasning, men kan også være et udtryk for en svag indre dialog i
sengeafsnittet eller i den enkelte sygeplejerske. Når det drejer sig om en svag indre
dialog har sygeplejerskerne typisk et legitimitetsproblem. Undvigelsesmanøvre kan
være et udtryk for forsvarsmekanisme, der beskytter selvet og kan også forekomme på
sengeafsnitsniveau og i den enkelte sygeplejerske. Endelig kan aktive tilpasningsformer
som oversættelse, forhandling eller indirekte afvisning være et udtryk for en stærk indre
dialog, hvor in-gruppen af sygeplejersker i et sengeafsnit eller sygeplejersken gennem
indre dialog ikke er i tvivl om, hvad hun bør gøre, hvilket styrker hendes legitimitet,
hvis hendes begrundelser anerkendes af omverdenen.
I dette spændingsfelt af spil mellem den enkelte sygeplejeske og hendes sociale
omgivelser, mellem in-gruppen af sygeplejersker i et sengeafsnit og omverdenskrav
skaber sygeplejerskerne sig selv og deres måder at handle på med konsekvenser for
udviklingen af sygeplejen som profession. Heri ligger også forståelsen af forskellene
mellem de fire cases i forhold til, hvorfor nogle sengeafsnit er mere modstandsdygtige
overfor moderne organisationsopskrifter end andre og hvorfor disse sengeafsnit
alligevel udvikler sig.
Kapitel 26
Kritisk selvrefleksion
Undersøgelsen er tilendebragt. Processen har kontinuerligt været til kritisk selvreflek-
sion – ofte igangsat af andres ytringer, som udfordrer såvel undersøgelsens ledende
synspunkt som de konkrete valg, der konstant må gøres gennem en undersøgelsesproces.
Jeg vil fremhæve nogle overvejelser:
Dette studie kan kritiseres for, at jeg sætter det abstrakte begreb ”metode”, som kan
forstås som en metadiskurs på et videnskabsteoretisk og teoretisk niveau, (Beedholm
2003:218, Martinsen 2005:14-16), i fokus. Det kan således forstås som min tilbøjelighed
til at projicere mit eget upraktiske forhold til praktikken ind i hovedet på prak-