Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

hvor medicinske termer var fremtrædende - som i 1957 anordningen 122 . Endvidere er
den teoretiske viden trukket frem i stedet for praksis 123 . Eleven betragtes nu i lyset af sit
helbred og sine faglige kvalifikationer frem for ud fra hendes personlige biografiske
værdi, hvor moral, dømmekraft og ansvarsbevidsthed var centrale. Dette tenderer et
brud i den eksisterende forståelse. ”Metode” er ikke ekspliciteret som begreb, og
”undersøgelsesmetoder” som fag eksisterer ikke længere.
10.3 Bekendtgørelse nr. 759 af 14.november 1990 124
”Anordning” er nu erstattet af ”bekendtgørelse”. I denne bekendtgørelse for sygepleje-
uddannelse er begrebet ”metode” ekspliciteret. ”Sundheds-og sygeplejefaget” fremstår
nu som et af flere sundhedsvidenskabelige fag. Hertil italesættes fagets teori og metode,
som fremstår som noget entydigt og klart, til trods for, at det intet sted i bekendtgørelsen
er defineret eller beskrevet. Men det signalerer en typificering i retning af, at sundhedsog
sygeplejefaget ER eller lægger sig op af de traditionelle akademiske discipliner.
I beskrivelsen af fagområder i teoriuddannelsen fremgår, at det er sundheds- og
sygeplejefaget og øvrige sundhedsvidenskabelige fag som sundheds- og sygeplejefagets
teori og metode, epidemiologi, sygdomslære, ernæringslære, farmakologi, samfundsarbejds-
og miljømedicin, der med 60 % af den samlede teoretiske undervisning
kommer til at udgøre kernekonstruktionen i uddannelsen.
Den danske sygeplejeuddannelse, som er grundlaget for at kunne udøve virksomhed
som sygeplejerske er ikke længere kun et nationalt anliggende, men skal også opfylde
EF direktiverne 125 . Endvidere skabes der åbenhed i forhold til to områder: 1) Der bliver
skabt mulighed for, at ministeriet kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. 2)
Uddannelsesinstitutionerne kan godkende at gennemførte uddannelseselementer fra
udenlandsk institution i stedet for uddannelseselementer, omfattet af den aktuelle
bekendtgørelse. Det forudsætter en begyndende standardisering, nationalt og internationalt
for at kunne måle de forskellige uddannelseselementer i forhold til hinanden. Denne
tolkning underbygges af et konkret direktiv, hvoraf det fremgår, at
122
Kirsten Beedholm anvender i sin Foucault inspirerede tekstanalytiske undersøgelse italesættelsen af
sygeplejen som en videnskabelig disciplin udtrykket ”den antimedicinske mekanisme” (Beedholm
2003:275-277).
123
Ifølge Beedholm vurderes handling og handlingsmåde i relation til ”den antimedicinske mekanisme”
ud fra en udpræget dualistisk model , som skaber en række skarpe dikotomier (Beedholm 2003:276)
124
Denne bekendtgørelse fastsættes i henhold til lov om sygeplejersker nr. 66 af 27.februar 1979, som er
ændret ved lov nr.217 af 23. april 1986.
125 Det bunder bl.a. i Rådet (for de europæiske fællesskaber)’s direktiv af 27. juni 1977 som omfatter ”fri
udveksling af tjenesteydelser for sygeplejersker med ansvar for sundheds- og sygepleje”. Det hedder
endvidere, at ”der skal vedtages direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og
andre kvalifikationsbeviser” og i forlængelse heraf at, ”det forekommer hensigtsmæssigt, at der samtidig
med den gensidige anerkendelse af eksamensbeviserne fastlægges en samordning af
uddannelsesbetingelserne for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje; denne
samordning er indeholdt i direktiv 77/453/EØF” (Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle
Publikationer 2001).