Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Der er stor sandsynlighed for, at en begrænset traditionel institutionalisering, som
erstattes med rationelle omverdenskrav, hvor sygeplejerskernes traditionsbetingede
faglige dømmekraft bliver mødt med skepsis og mistillid, hvor faget har lav status og
arbejdsvilkårene derfor er kritisable, hvor sygeplejerskerne ikke har tid og rum til at
indgå i ansigt til ansigt relation med patienten, hvor centralistiske beslutninger bestemmer
udviklingen af sygeplejerskers handlemåder gennem ensretning og standardiseringer,
hvor monitoreringer og eksternt besluttede mål udgør målestokke for sygeplejefaglig
handlemåde, og hvor sygeplejersker er frataget deres aktørstatus og mulighed
for faglige diskussioner, skaber mulighedsbetingelser for splittende handlemåder.
Handlemåder, der kan relateres til de idealtypiske medmenneskelige metoder
ekskluderes og handlemåder, der kan relateres til de idealtypiske medicinske og
teknologiske underordnes handlemåder, der kan relateres til idealtypiske
systemverdensorienterede/bureaukratisk regelstyrede.
Der er stor sandsynlighed for, at en udbredt institutionalisering med modsatte fortegn
end dem, der netop er blevet beskrevet, fører til faglig sikkerhed hos sygeplejerskerne.
De modsætter sig moderne rationelle organisationsopskrifter gennem frikoblings og
oversættelsesaktiviteter, når de ikke skaber mening i forhold til deres handlemåder og
truer deres identitets- og legitimeringsstatus.
Som konklusion på denne undersøgelses kulturelle og historiske forforståelse fremgik
seks typer af metodeforståelse
• Metodeforståelsen som fænomen, bundet til det konkrete.
• Metodeforståelsen som begreb, bundet til dogmer.
• Metodeforståelse som begreb, splittet mellem dogmer og følelser
• Metodeforståelsen som begreb, bundet til videnskaben
• Metodeforståelsen som fænomen, knyttet til pluralisme
• Metodeforståelse som begreb, knyttet til egenomsorg
Med baggrund i de genererede data er der belæg for at konstatere, at alle disse
metodeforståelser kan være indeholdt i nutidige institutionaliserede sygeplejemiljøer.
Med baggrund i en udbredt traditionel institutionalisering, som den er beskrevet, indgår
metodeforståelse som fænomen, bundet til det konkrete med fokus på patientsituationen
som en væsentlig betydningsfaktor, fordi det er herfra sygeplejersken vurderer, hvilke
handlemåder, hun skal trække på og vægtningen herimellem. Herved undgås en
teknokratisk tilgang, hvor dogmer, som udspringer af enten videnskaben, teknologien,
egenomsorgen eller økonomien på forhånd har prædefineret handlemåden.
Med baggrund i de genererede empiriske data er der belæg for at konstatere, at
pluralisme kan relateres til, at mange forskellige og konkurrerende betydningsstrukturer
er årsagen til og konsekvensen af en begrænset institutionalisering. I en organisation,
som politisk afkræves styring, forudsigelighed og effektivitet, åbner denne situation for