Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Kapitel 6
En uddybning af kritik samt opsummering af den
videnskabsteoretiske position
En uddybning af kritikpunkter, der kan rettes mod undersøgelsens metateoretiske
grundlag:
Der er allerede redegjort for Collins sammenhængende kritikpunkter af Bergers og
Luckmanns fænomenologiske position. Også Frank Welz kritiserer Schütz’- og i
forlængelse heraf også Bergers - fænomenologi i sin analyse, hvor han sammenstiller
Schütz og Husserl (Welz 1996). Kritikken indebærer, at Schütz i sin fænomenologi,
som relateres til den nykantianske lære, bruger Husserls fænomenologi som middel til at
nå målet om at undersøge erkendelse som konstruktion. Det bliver herved tankens
universelle sociale struktur, der er central for Schütz. En struktur, som ifølge Welz
allerede a priori er indlejret i Shütz fænomenologi og derfor en slags absolutisme, der
”hemmeligt” er indeholdt i hans livsverdensteori. Dette betragtes af Welz som en
undergravning af ånden i den fænomenologiske filosofi (ibid:210). Fænomenologien
som transcendaltalfilosofi indebærer en suspension af de antagelser, vi gør os i den
naturlige førfilosofiske indstilling (Zahavi 2003:123). Epoche stammer fra græsk og
betyder tilbageholdende, afstående. På engelsk udtrykkes det i ”bracketing” og
”suspension of judgment” (Hummelvoll&Barbosa da Silva 1996:27). Transcendentalfilosofien
har forskningmetodiske implikationer: ”Bracketing” betyder at sætte sine
fordomme og meninger i parentes, mens forskeren deltager, iagttager, beskriver, forstår
og tolker et fænomen. Dette betyder, at forskeren skal frigøre sig fra sin
referenceramme og teori. Når forskeren således er sig sin for-forståelse bevidst, bliver
det muligt at lægge denne til side og møde fænomenet åbent og naivt (ibid).
Udgangspunktet for Schutz’ er imidlertid, at observatøren ikke er forudsætningsløs i
den forstand at han ikke gør brug af den viden, han allerede besidder om feltet og den
problemstilling, han har rejst. Forudgående forudsætninger og ikke mindst bevidsthed
og refleksion over disse har en central betydning (Kristiansen& Krogstrup 1999:84).
Herved pointerer Welz et centralt område, hvor Schütz adskiller sig fra Husserls
transcendentalfilosofi. En naturlig konsekvens af Schütz tænkning er, at viden betragtes
som en social konstruktion, hvor disse sociale videnskonstruktionsprocesser gøres til
genstand for undersøgelse. Den sociale rationalitet ligger som en åben erkendt præmis i
en sådan undersøgelse og viser den optik, undersøgelsen sker igennem. ”Suspension of
judgment”, som betyder at gøre så neutral, nøjagtig og korrekt en beskrivelse som
muligt, forudsætter at forskeren frigør sig fra forudfattede meninger om de personer, der
indgår som aktører i undersøgelsen og om det fænomen, som undersøges
(Hummelvoll&Barbosa da Silva 1996:27). Den type af forudsætningsløshed, som ligger
indlejret heri svarer til, at forskeren ikke har ret til at afsige værdidomme, hvilket er helt