Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

når hun ikke bliver forstyrret i handlingen. Denne opmærksomhed får ofte patienten til
at fortælle om det, der optager ham i forbindelse med hans sygdom/aktuelle situation,
eller han stiller en anden type af spørgsmål, end når han oplever sygeplejerskens
fortravlethed.
Som et eksempel på en nærhed mellem patient og sygeplejerske fortæller sygeplejerske
Karen, at hun havde været i aftenvagt engang lige før jul, hvor en ældre dame havde
bedt om at komme til alters. Karen ringede efter præsten, som kom kl. 22. Og hun
ringede til datteren, som gerne ville komme og til sønnen, som til datterens overraskelse
også blev overbevist om at komme. Det havde været en rigtig god oplevelse for dem.
Og som Karen siger: ”Det er god sygepleje”. En sådan anekdote kan have betydning
som et mønstereksempel for kommende generationers forståelse af de opgaver, som
sygeplejersker varetager samt den måde, hvorpå sygeplejersken udfører disse opgaver.
Men i hverdagen er der ikke tid til at fortælle anekdoter.
Sammenfattende om de institutionaliserede rutiner i det medicinske sengeafsnit kan
konstateres, at følgende forhold har betydning i relation til konstitutionen af sygeplejefaglig
metode: På baggrund af min forståelse af sygeplejerskernes oplevelser, er det
tydeligt, at der er flere forhold, som skaber et grundlag for fællesskab og derved fælles
betydningsstrukturer som udgangspunkt for at imødekomme eksterne krav, der fylder
meget i sygeplejerskernes bevidsthed. Forholdene omfatter 1) mangeårigt arbejdsfællesskab,
2) overlappende fælles relevansstrukturer med lægerne, 3) afdelingssygeplejersken
skaber samling og orden og er opmærksom på og imødekommer faglig usikkerhed,
4) afdelingssygeplejersken dokumenterer udvikling og højt fagligt niveau udadtil i organisationen,
5) stor afhængighed af sygeplejerskerne på grund af lægemangel, 6) sygeplejerskernes
praktiske viden anerkendes og anvendes til udarbejdelse af standarder.
Tilsammen skaber disse forhold en naturlig indstilling og fælles forhåndenværende formål,
der er historisk rodfæstet og skaber een in-gruppe af sygeplejersker, hvor sygeplejerskerne
ved, hvad de finder fagligt relevant og betydningsfuldt og hvordan de bør
handle.
Der er imidlertid andre forhold, som modarbejder denne institutionaliseringproces, hvor
socialiseringen ind i sengeafsnittet samt en vedligeholdelse af faglige værdier sættes
under stort pres. Det drejer sig om truslen om sengeafsnittets lukning, pressede arbejdsforhold
og et sæt af ændrede relevansstrukturer. Truslen om lukning styrker på den ene
side disse fælles betydningsstrukturer. På den anden side forstærker truslen en proces,
hvor der drejer sig om at dokumentere og legitimere sengeafsnittets eksistensberettigelse.
Den lokale sygeplejeledelse arbejder derfor ihærdigt på udadtil at demonstrere
faglig dygtighed, villighed til at implementere ny teknologiske redskaber og at i mødekomme
ydre krav. For at denne proces, ifølge afdelingssygeplejersken, skal lykkes, må
hun henholde sig til den type mål, som hun har en forventning om, styrker denne