Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

idealtypiske naturvidenskabelige, de teknologiske og de systemorienterede/bureaukratisk
søges imødegået. ”Omsorgen” og hensynet til patienten – tenderende de medmenneskelige
handlemåder - forsøges også inddraget i en argumentation og i konkrete
handlinger i den udstrækning, at det er praktisk muligt, og sygeplejerskerne stadig
oplever, at det er meningsfuldt i forhold til deres projekt. Udvikling og omstillinger
karakteriserer dette professionsscenarie, og sygeplejerskerne bruger meget af deres
energi på at gebærde sig på en måde, der gavner deres professionelle projekt så de kan
bevare en faglig identitet, som de kan leve med i ”selvrespekt” og oppebære deres
privilegier, som ikke længere er en selvfølge. Men fokus flyttes fra patienten i denne
aktivitetsproces, hvor moderne teknologi og pressede arbejdsvilkår flytter et fokus bort
fra ansigt til ansigt relationer. Herved risikerer den moralske dimension, som udspringer
af den hellighed, hvormed forpligtende relationer er forbundet, at svækkes. Dette
sandsynliggør forringede betingelser for handlemåder, der kan relateres til idealtypiske
medmenneskelige sygeplejefaglige metoder.
Dette professionsscenarie, som indebærer en høj grad af dynamik, er udpræget i de fire
cases. Især i det medicinske sengeafsnit, hvor sygeplejerskerne har tilkæmpet sig en høj
grad af anerkendelse, som de forsøger at fastholde ved både at tilpasse sig omverdenskravene,
men samtidig argumentere for de værdier, som er betydningsfulde for dem.
Udarbejdelsen af standardplejeplaner omfatter kun tekniske anvisninger, hvilket viser en
høj grad af tilpasning til de forventninger, der tillægges omverdenskravene. Frastødningsmekanismer
som eksempelvis omfatter den situation, hvor der til trods for restriktioner
på anvendelse af ”slikkepind” som smertestillende alligevel tages hensyn til konkrete
patienter vidner om faglige handlemåder, hvor hensynet til patienten prioriteres på
trods af systemkrav. Også i det kirurgiske sengeafsnit er ”oversættelsesmekanismer”
fremtrædende hos oversygeplejersken, når nye tiltag skal implementeres.
Udviklingen af sygeplejen som profession sker i et spændingsfelt mellem forholden sig
til lokale traditionelle normative og kognitive strukturer og moderne organisationsopskrifter,
som gennem omverdenskrav presser sig voldsomt på.
24.5 Individualistisk sygeplejeprofessionen
Med udgangspunkt i den institutionaliseringsproces, hvor der er en lav grad af
traditionel betinget institutionalisering og ringe grad af pres i retning af moderne organisationsopskrifter,
er det karakteristisk, at sygeplejerskerne indgår i et miljø, der er
præget af en relativ normløshed. Sygeplejerskernes henvisning til dette miljø skaber
grundlaget for at konstrueres et individualistisk professionsscenarie, tenderende det
relativt anarkistiske 269 . Anarki betyder en tilstand, der er præget af opløsning og mangel
på styring, en slags lovløshed (Katlev 2003). Dette skal naturligvis forstås i forhold til,
at undersøgelsen foregår i hospitalsvæsenet, som traditionelt har en høj grad af udbredt
269 Freidson anvender udtrykket ”organized anarchy” med henvisning til en undersøgelse (Cohen og
March, 1972) af universitetsledelse (Freidson 1994:138).