Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

mellem begreb og fænomen, fordi en begrebslig konstruktion af sygeplejefaglig metode
ikke nødvendigvis er den, der sætter sig igennem i sygeplejerskers konkrete
handlemåder. 4) At påpege uenigheder og dermed eksistensen af ”in-grupper”, der
anlægger forskellige perspektiver svarende til forskellige ”naturlige indstillinger”,
”forhåndenværende kundskab” og ”værdi- ideer” i forhold til sygeplejefaglig metode. 5)
At sandsynliggøre, at FØR perspektivet kan have betydning for at forstå NU
perspektivet. De fire analyser udgør i forskellig grad et FØR-perspektiv. Med afsæt i et
moderat socialkonstruktivistisk perspektiv kan det antages, at de internaliserings-,
eksternaliserings- og objektiveringsprocesser, der finder sted i sygeplejerskers aktuelle
arbejdsliv i forhold til sygeplejefaglig metode NU har en sammenhæng med sociokulturelle
og historiske objektiveringer. Den forestående empiriske undersøgelse udgør
et NU-perspektiv, der dog udgør et FØR-perspektiv, inden afhandlingen foreligger som
et færdigt produkt. Men fordi fortid, nutid og fremtid ikke kan forstå løsrevet,
indeholder afhandlingens samlede bidrag om en forståelse af sygeplejefaglig metode
forhåbentlig et forståelsesgrundlag, som kan inspirere fremtiden.
Med en grov forenkling kan jeg på grundlag af analyserne konstruere to tentative idealtyper
med hver deres sæt af relevansstrukturer, værdi-ideer og typificeringer:
1. tentative idealtype: ”sygeplejefaglig metode er den bevidste, planlagte, systematiske
og videnskabsbaserede måde, hvorpå sygeplejersken udfører en konkret sygeplejefaglig
opgave i praksis”. De sygeplejefaglige kilder, som blev kategoriseret i
hovedgruppen med en tro på videnskabens rolle i forhold til at kvalificere den
professionelles faglige metoder, sætter jeg i en sammenhæng med denne definition. Det
gør jeg, fordi der i disse kilder lægges op til diskursiv bevidsthed (Giddens 1984) i
forståelsen af ”sygeplejefaglig metode”. Jeg vil gerne understrege, at jeg helt tilsigtet
underbetoner kildernes fremhævning af indlevelse og forståelse for den konkrete
patient.
I forhold til denne definition er sygeplejerskens opgaver ud over at omfatte praktiske
handlinger i forhold til patienter med bestemte typer af sygdomme/ sygeplejeproblemer/
sygeplejediagnoser dokumentation, effektivisering og rationalisering og ressource- og
økonomistyring. Som gennemgående træk i forhold til opgaverne anvendes ”sygeplejeprocessen”
som en bestemt bevidst systematisk og planmæssig måde at udføre sygeplejen
på. Siden et forsøg på videnskabelig selvstændiggørelse af sygeplejen, hvilket
fremgår af sygeplejeuddannelsens bekendtgørelser, er denne definition rammende, og
opgaverne udvidet til også at deltage i forskning. Endvidere er tilpasningskravet til
omverdenen stort.
Historisk kan denne måde at tænke på spores tilbage til det traditionelle samfund med
afsæt i kaldet, når det motiveres i prædestinationslæren, hvor metode blev knyttet til
dogmatisk handling. Men nu uden kirkens monopol. Aktuelt kan denne forståelse sættes