Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Den typificerede metodeforståelse, der kommer til udtryk i denne udlægning af det
moderne samfund med en tro på et sikkert erkendelsesmæssigt grundlag er tydelig og
entydig, når den udlægges af Kari Martinsen. Den er bundet af noget abstrakt, nemlig
videnskaben, hvoraf den er udsprunget. Den tager ikke udgangspunkt i det konkrete,
situationsbundne. Den er forbundet med instrumentelle rutiner. Den er på ingen måde
rituel, fordi den ikke er forbundet med tro men ”viden”. Denne viden betyder
forudsigelighed og beregnelighed/kalkulerbarhed. Metoden er løsrevet fra mennesket,
der anvender metoden. Den er løsrevet fra tid og sted og er som sådan universel. Den er
forbundet med de samme symbolske tegn, som omhandler naturvidenskaben: personlig
distance, følelsesnegligerende, objektiv og neutral, hvilket samlet kan beskrives
symbolsk som sterilitet. Det viser sig i de hvide kitler, i fagsproget, i travlheden, i målrettetheden,
på kontoret med dokumentation, i instrumenterne, i øjnene, der registrerer, i
de instrumentelle handlinger og en neutral og distanceret omgang med hinanden. Handlingerne
er ikke rettet mod daglige, praktiske gøremål, men med fokus på områder, hvor
en teknisk instrumentel indsats kan svare sig, og der kan opnås et målbart resultat.
Formålet, som metoden er rettet mod, er afgørende. Målet ligger altså udenfor både den,
metoden er anvendt på og den, der udøver metoden. Derfor er vedkommende, som
metoden anvendes på mere at betragte som en genstand end et menneske. Det, der
forventes er, at man opnår et resultat. Metoden bliver ren teknik. Moralen ligger udenfor
selve metoden, men er knyttet til metodens mål, dens konsekvenser. Moralen bliver
derfor styret af forventningen/kalkulationen om en målbar gevinst, som ligger efter
selve den instrumentelle handling. Den ontologiske sikkerhed er høj under to
forudsætninger: 1) eksistentielle spørgsmål må konverteres om til målbare, tekniske
spørgsmål, 2) der må kunne dokumenteres målbare effekter. Identiteten hos
metodeudøverne er i så fald præget af selvsikkerhed. Der er styr på tingene.
11.4 Den senmoderne epoke uden en tro på et sikkert erkendelsesmæssigt
grundlag
At leve i den ”verden”, der er frembragt af højmoderniteten, skaber ifølge Giddens en
følelse af at være ombord i en Jagannath-vogn. Forandringer tilpasser sig hverken i
overensstemmelse med menneskelige forventninger eller kontrol. Forventningen om, at
både det sociale og det naturlige miljø i stigende grad ville blive underlagt rationel
styring, har ikke vist sig at være gyldig. Modernitetens refleksivitet hænger meget nøje
sammen med dette fænomen (Giddens 1996:40-41). Modernitetens refleksivitet
refererer til den tilbøjelighed, der er til konstant revision på baggrund af ny information
eller viden. Ny information, som for en periode tilvælges, får betydning for
konstitutionen af moderne institutioner (Giddens1996:32). Overvejelsen af hypotetiske
muligheder er en iboende del af refleksiviteten i kontekster, hvor risikovurdering og -
evaluering finder sted (Giddens1996:42). Modernitet konstitueres gennem refleksivt
anvendt viden, men lighedstegnet mellem viden og sikkerhed har vist sig at være en