Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

hun selv mener, at hun bør gøre. Konsekvenserne af vilkårene individualiseres i forhold
til sygeplejerskernes oplevelse af sig selv. Det skaber selv-usikkerhed for nogle
sygeplejersker, når deres mulighed for at planlægge, skabe overblik og have et tydeligt
fagligt fællesskab at spejle sig i, forringes.
For at imødekomme sygeplejerskernes stress fortæller Susanne, at der fra afdelingssygeplejersken
er kommet et forslag om, at sygehus præsten to aftener af 3 timers varighed
vil tale med sygeplejerskerne. Også om det, at de ofte føler sig som dårlige sygeplejersker
og ikke kan hjælpe dem, som de kan se har brug for hjælp.
Sammenfattende om spejlingsmekanismers betydning i forhold til konstitutionen af
”sygeplejefaglig metode” i det kirurgiske sengeafsnit kan konstateres: Der er to typer af
institutionelle rammer, som findes af betydning for etablering af en generaliseret anden
(Mead 1934) og sygeplejerskernes spejlingsmulighed og -behov. 1) Institutionelle
rammer, der forener sygeplejerskerne: Det drejer sig om følgende: a) Sygeplejerskernes
grundlæggende forudsætninger, som de har allerede inden de ansættes i sengeafsnittet.
b) At sygeplejerskerne hjælper hinanden i hverdagen i den udstrækning, de kan nå det.
c) At afdelingssygeplejersken ihærdigt søger at skabe faste procedurer for handlemåder
og herved skabe sikkerhed og orden. d) Tiltagende centralisering. e) Sygeplejerskerne
udviser stor vilje, til at få sengeafsnittet til at fungere. Tilsammen skaber disse rammer
et fundament for at forstå den type af generaliseret anden, hvorigennem sygeplejersken
internaliserer og forholder sig til, hvad der er vigtigt, og hvordan hun bør handle.
Institutionelle rammer, der splitter sygeplejerskerne: a) Sygeplejerskerne mangler tid og
rum til at mødes og have fælles faglige drøftelser, men spejler sig individuelt i
patienternes reaktioner på deres måde at handle på. b) Sygeplejerskerne oplever at de
står alene om vigtige faglige beslutninger. c) Sygeplejerskerne når ikke det, de mener er
vigtigt og oplever utilfredshed med sig selv. d) Sygeplejerskerne oplever modsatrettede
betydningsstrukturer. e) Sygeplejerskerne handler på individuelle måder og mangler
anerkendelse. f) Mængden af opgaver, sygeplejersker skal varetage stiger. g)
Konsekvenserne af vilkårene individualiseres. Tilsammen skaber disse rammer et
fundament for at forstå den mangel på en generaliseret anden, som sygeplejerskerne i
sin dagligdag kan skabe sin faglige identitet igennem.
Imellem disse to typer af institutionelle rammer er der et overordnet fælles
forhåndenværende formål under udvikling. Det drejer sig om at sikre den produktivitet,
der centralt fra er besluttet. Dette formål forener i et fælles projekt. Men samtidig
splitter det betydningsstrukturerne, fordi vilkårene, som de eksisterer, herved fastholdes.
Med disse typer af institutionelle rammer kan det med baggrund i de genererede data
konstateres, at sammenlignet med det intensive sengeafsnit er der i det kirurgiske
sengeafsnit tale om forholdsvis svagt forankrede institutionaliserede kognitive,
normative og regulative strukturer i forhold til måden at handle på. Dette skaber en