Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

På mit spørgsmål om, hvorvidt besparelserne får indflydelse på måden at handle på
svarer Inge:
”......Jeg vil da ikke sige, at jeg er lige glad med det, for det er jeg overhovedet
ikke. For det er da en stor del...... Og jeg tænker da også meget økonomisk med
hensyn til, når jeg bruger materialer. At jeg ikke bare bruger af tingene. Men det
er noget af det, der kan hidse mig op. Jeg synes helt ærligt, at det er nogen
underlige prioriteringer, der bliver taget ind imellem. Og det er jo lige som mig,
der skal stå og se på det i det daglige, ikke. Og jeg ved, der findes noget, der er
bedre her og jeg kan gøre det bedre, men det må jeg ikke, fordi...”
Også ifølge afdelingssygeplejerske Dorthe fylder ”økonomi” meget i sengeafsnittet.
Som hun husker det, har det altid haft betydning at være ”sparsommelig” og givet
anledning til ”kronisk” at have ”dårlig samvittighed over at have brugt for mange
penge”. Men som afdelingssygeplejerske skal man i stigende grad forholde sig til
detaljerne og være medbestemmende i forhold til at disponere midlerne. På den ene side
oplever hun det som en faglig udfordring. Dorthe siger under et formelt interview:
”Altså helt praktisk vil det jo komme til at tage tid at skulle forholde sig til. At
skulle læse tabeller og tal og ting og sager. På den anden side, tænker jeg,
behøver der ikke nødvendigvis at være et modsætningsforhold. For hvis man som
afdelingssygeplejerske har mere styr på, at vi har brugt de penge og vi har dem
tilbage, og vi kan omprioritere og at vi kan prioritere dit og dat, så kan man også
være med til at bestemme, at nu vil vi igangsætte et projekt omkring det her. Altså
man famler lidt i blinde i dag i forhold til det, man kan tillade sig og ikke tillade
sig. Man ved bare, at man skal spare.......... men det kræver jo også, at man bliver
dygtigere og dygtigere. Altså at man skal kunne forstå den økonomi”.
For at imødekomme kravet til hende og sengeafsnittet, er hun i gang med en diplom- og
lederuddannelse indenfor sundhedsvæsenet. Den er arrangeret af Handelshøjskolen, og
der indgår en stor del om økonomi.
Der er en dobbelttydighed i afdelingssygeplejerskens udtryk, som genfindes i oversygeplejerske
Ibens udtalelse vedrørende udskrivelser under et formelt interview:
”Altså det er jo et lægefagligt spørgsmål, for det er jo dem, der udskriver, men det
er da klart, at der til stadighed er et pres på sygeplejen for at gøre patienterne
klar til udskrivelse. Men igen, der synes jeg også, at jeg forsøger, og det mener jeg
også, at x (=den administrerende overlæge) gør, at gøre det til et positivt pres. På
den måde, at både fagpersonalet og patient og pårørende er bedst tjent med, at
der er lagt en plan for det her, og at det er formidlet til patienten, at når du er
opereret for dit brok, så kan du gå hjem enten dagen efter eller den næstfølgende
dag afhængig af, hvordan det er gået. At man ved, at når man bliver opereret for
en galdesten, at er du frisk, så kan det da godt være, at du kan få lov at gå om
aftenen eller næste dag. At tingene er formidlet til patienten, og at man har lagt
gode fornuftige planer og det mener jeg ikke.... Altså nu begyndte jeg med at sige,
at professionalisme er meget vigtigt, og det mener jeg er en professionel tilgang
og jeg mener, at ud over at vi skal yde omsorg til patienter og tage udgangspunkt i
den enkelte patient, ja men så har vi også et økonomisk ansvar, som vi bliver nødt
til at have med og det, der i virkeligheden er kunsten er, at man ikke får det ene til