Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Se endvidere bilag 5, case 4.
Datagrundlaget er det mest sparsomme i forhold til de øvrige cases. Det har betydet en
forholdsvis større vægtning af dokumenter som datagrundlag for at få bekræftet,
afkræftet eller forstærket forståelseshypoteser, som var dannet ved at tale med og
observere sygeplejerskerne.
Under datagenereringen var der især tre forhold, som var påtrængende, når
opmærksomheden var rettet mod sygeplejerskernes intentionalitet og hvad der havde
stor betydning for dem. Det drejede sig om at fastholde et miljø af orden og struktur,
som skabte stor grad af forudsigelighed. Det drejede sig om at bruge sig selv som
person i sin kommunikation med patienten. Endelig drejede det sig om trangen til at
møde kollegial anerkendelse. Disse betydningsforhold er verificeret af sygeplejerskerne
under selve datagenereringen. Casen er karakteriseret ved, at der på samme tid
eksisterer objektiverede betydningsstrukturer, som bruges terapeutisk og skaber en tydelig
orden og ro, og betydningsstrukturer horisontalt såvel som vertikalt, som kun i nogen
udstrækning er overensstemmende. Uoverensstemmelserne kan forklares i vedvarende
organisatoriske forandringer, aktuelt med sammenlægning med andet sengeafsnit og
afventning af tidspunkt for flytning, lægemangel, stor udskiftning af sygeplejersker, et
politisk ændret syn på sindslidendes ansvar for eget liv samt effektivitet og
resultatorientering. Samtidig forsøges centralt fra at imødegå sygeplejerskers
tilsyneladende forskellige måder at handle på ved at stille krav om dokumentation af
sygeplejen og indførelse af standarder.
Casen skaber dermed muligheden for at studere, hvordan ”sygeplejefaglig metode”
konstitueres i et spændingsfelt mellem en institutionel orden, præget af sygeplejerskernes
personlige udfoldelser og en traditionelt betinget trang til orden og struktur sammen
med mange ny programmer. For en oversigt over betydningsfaktorer, som ligger til
grund for den forståelse, det deskriptive niveau rummer, henvises til bilag 7, case 4.
21.1 Et deskriptivt niveau
21.1.1 Institutionaliserede rutiner: traditionelle terapeutiske objektiverede betydningsstrukturer
dækker over en forskellighed i sygeplejerskers meningsuniverser
De genererede data skaber belæg for at antage, at institutionaliserede måder at handle på
anvendes terapeutisk for patienterne, som defineres til at have behov for struktur og
forudsigelighed i forbindelse med deres psykiske ustabile og måske psykotiske tilstand.
Derfor er der mange rutiner for både patienter og personale. Den betydningsfulde orden
og struktur 370 sætter sig også igennem i måden, hvorpå personalet tilrettelægger deres
arbejdsdag, som er meget orienteret mod konkrete opgaver. Men på grund af
370
”Begrebet ”struktur” anvendes her i en betydning, som relaterer sig til den psykiatriske sygepleje
(Strand 1995)