Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

fagfæller, som forudsættes at dele det samfundsmæssige værdisyn. Traditionen er af
kritikere blevet betragtet som naiv (Brante 1989).
Dette professionssyn kan relateres til de sygeplejeteoretikere, som i kapitel 10 blev
kategoriseret med en positiv forventning til og tro på videnskabens rolle i forhold til at
kvalificere sygeplejerskens faglige metoder. Endvidere kan dette professionssyn
relateres til den første tentative idealtype: ”sygeplejefaglig metode er den bevidste,
planlagte og systematiske måde, hvorpå sygeplejersken udfører en konkret sygeplejefaglig
opgave i praksis”.
En symbolsk interaktionistisk tradition er repræsenteret ved bl.a. Freidson, Becker og
Hughes (Antoft 2005:88). Denne tradition opstod i USA i 1960’erne som en modpol til
den funktionalistiske tradition 260 (Larson 1988:xii). Traditionen indebærer en interesse
for interaktionen mellem professionelle indbyrdes og mellem professionelle og andre
faggrupper med henblik på at undersøge, hvordan den faglige identitet og arbejdspraksisser
skabes via indbyrdes interaktion, og hvordan individuelle og kollektive
professionelle karrierer og positioner konstrueres (Kragh Jespersen 2005:66).
Normativiteten i denne tilgang viser sig i en kritisk tilgang til den funktionalistiske
professionsforståelse, som gennem empiriske undersøgelser dokumenteres ikke altid at
udgøre et troværdigt billede af virkeligheden.
En nyweberiansk tilgang kan henregnes under den symbolsk interaktionistiske tradition
(Antoft 2005:90), og den har med afsæt i det weberianske begreb ”social closure” 261 et
særligt fokus på en faggruppes forsøg på at fastholde et monopol på sit arbejdsområde
og den tilhørende viden. Tilgangen kaldes også for ”magt-tilgangen”. Blandt andre
Freidsson (Freidson 1994), Larsson (1977) og Abbott (1988) forbindes med denne
tradition.
Et symbolsk interaktionistisk professionssyn kan relateres til de sygeplejeteoretikere,
som i kapitel 10 blev kategoriseret med en kritisk tilgang til videnskabens rolle i forhold
til at kvalificere sygeplejerskens faglige metoder.
24.2 Positionering og analytiske spørgsmål
Resultaterne af undersøgelsen af konstitutionen af sygeplejefaglig metode, har
sandsynliggjort betydningen af den organisatoriske ramme inden for hvilken,
virkeligheden skabes i et dialektisk forhold mellem den enkelte og det sociale.
Funktionalistiske karaktertræk som eksempelvis sygeplejefaglig autonomi, altruisme
260 Denne tilgang opstod i tilknytning til ”Chicagoskolen”, som i forhold til det sociale arbejde kritiserede
behandlingstraditionen for at være individualistisk og tildækkende i forhold til den sammenhæng, der er
mellem problemer og mere dybtgående samfundsmæssige processer og strukturer (Hutchinson&Oltedal
1996:19-23)
261 Webers begreb om ”social closure” kan henføres til hans studier af traditionelt regulerede samfund i
oldtiden og middelalderen. De viste, at bestemte grupper i samfundet med basis i tilhørsforhold til stand,
lavsorganisering eller religion altid har søgt at opnå særlige privilegier (Weber 1995:226-229)