Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

18.1.3 Spejlingsmekanismer: spejlinger i andre er befordrende for sygeplejerskens
muligheder for at skabe sig selv
Følelse af anerkendelse og respekt styrker sygeplejerskernes faglige selvopfattelse
Der er allerede beskrevet empiriske forhold, som drejer sig om sygeplejerskens spejlinger.
Især to empiriske forhold fremgår som betydningsfulde faktorer for sygeplejerskens
oplevelse af sig selv i forhold til måden at handle sygeplejefagligt på: 1)
graden af oplevet sikkerhed i forhold til opgaveudøvelse og 2) oplevet anerkendelse fra
lægerne. Begge disse faktorer opleves af sygeplejersken på baggrund af de spejlinger,
hun gør sig i hhv. sygeplejerske kolleger og læger.
Ad 1) Som det allerede er dokumenteret i kapitlet om sygeplejefaglig metode, relateret
til sygeplejerskers praksis, skaber manglende erfaring metode-usikkerhed i forhold til
konkrete opgaver. Erfaring skaber følelsen af sikkerhed, som viser sig i sygeplejerskens
konkrete måde at handle på. Sygeplejerske Eva udtrykker det således:
”Da jeg havde været her et stykke tid, faldt der pludselig en ro over mig. Efter at
have været usikker og tænkt, hvad kommer jeg nu til at stå i. Roen betyder også, at
det er lettere at tale med pårørende”.
Følelsen af usikkerhed skaber behovet for struktur, normer, orden, rollemodeller og kolleger,
man kan spørge til råds, men også behovet for at blive bekræftet i, at det, man
gør, er accepteret. En bekræftende proces styrker selvets ”mig”, som hermed skaber sig
selv ved at tilegne sig eller internalisere generaliserede andres handlemåde. Der er en
sandsynlighed for, at sygeplejerskens forpligtelse styres af sociale forventninger, som
bliver til hendes egne forventninger, jævnfør Beckers begreb ”commitment” (Becker
1960), hvor sidegevinster, betinget af institutionaliserede normer, bliver gjort betydningsfulde
for en persons konkrete forpligtelse. Sidegevinsterne, som eksempelvis
patientens overlevelse, oplevelsen af faglig sikkerhed, accept og anerkendelse vedligeholder
den eksisterende institutionelle orden, således at de institutionelle strukturer
legitimerer og bekræfter sig selv.
Ad 2) Det er en udpræget oplevelse blandt sygeplejerskerne, at der er et meget godt
samarbejde med lægerne, som udviser ”anerkendelse” og ”respekt” for sygeplejerskernes
arbejde (for eksempel udtrykker Tine dette tydeligt under et formelt interview).
Feltnoterne skaber belæg for at tolke, at følelsen af anerkendelse og respekt styrker
sygeplejerskens selvoplevelse i forhold til faglig sikkerhed, som har betydning for
måden, hvorpå de handler. Indirekte betyder anerkendelse og respekt fra lægerne, at
sygeplejerskernes motivation til at påtage sig de ansvarsområder, som lægen overdrager,
øges. Et eksempel på denne motivation ses hos specialestuderende Kamma, som kan
lide råderummet, som hun oplever at have. Råderummet omfatter det rum, hvor hun selv
må handle på baggrund af sine observationer. For eksempel indstille medicin, væsker og
respirator. Den faglige sikkerhed indenfor den socialt accepterede ramme (udvikling af
”mig”), som anerkendes og respekteres i et samarbejde med andre, øger oplevelsen af