Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Sengeafsnittets ergoterapeut er hver onsdag ansvarlig for, at de ugentlige arbejdsopgaver
uddelegeres til patienterne som en del af en social aktivitet i miljøterapeutisk
sammenhæng. Den målrationelle adfærd, der karakteriserer ergoterapeutens behandlingsorienterede
tilgang er aktuelt kun svagt institutionaliseret hos sygeplejerskerne,
som derfor har tendens til at acceptere patienternes fravalg og selv fravælge denne
opgave.
Den institutionalisering som tidligere var forbundet med ”morgenmødet”, hvor den
behandlingsmæssige betydning var stærkere, og den symbolske værdi mere omfattede
kontrol, har ændret sig (Crafoord 1994:19-29). Det paradoksale er, at institutionaliseringen
af betydningen af orden og struktur for patienterne stadig er fremtrædende,
men institutionaliseringen af synet på patienten har ændret sig, hvilket jeg vil komme
tilbage til i analysen om værdier.
Statussamtaler er et centralt besluttet tiltag, som rummer rationelle, planmæssige,
bevidste og systematiske samt patientaktiverende betydningsstrukturer
Statussamtaler er formaliserede samtaler, som bliver afholdt hver 14. dag igennem hele
patientens indlæggelsesforløb mellem patient og den faste eller daglige kontaktperson.
Samtalen er styret af standardiserede spørgsmål i et ”Statussamtaleskema”. Det dokumenteres,
at samtalen har været afholdt ved, at kontaktpersonen har udfyldt besvarelser
af spørgsmålene i særlige felter i skemaet og signeret. Patientens svar og sygeplejerskens
kommentarer noteres i skemaet. Endvidere skal det noteres, hvad sygeplejersken
gør inden næste statussamtale. Indførelse af statussamtale er en central beslutning og er
indført i alle afdelinger. Jeg var observatør ved 6 statussamtaler med to forskellige
sygeplejersker og iagttog efterfølgende, hvordan sygeplejerskerne udfyldte
samtalearket. I kapitel 15.1 er et forløb allerede beskrevet.
Hensigten med statussamtaler er et supplement til afklaring af patientens behov, ønsker
og problemer. Endvidere at sikre, at patienten får relevant information om alle dele af
behandlingen, så behandlingsforløbet opleves effektivt og sammenhængende. Endelig er
det for at sikre, at patienten får medbestemmelse og kendskab til evt. valgmulighed.
Denne institutionaliserede rutine har en socialiserende funktion, fordi det er et
formaliseret tiltag til hver indlagt patient. Alle sygeplejersker knyttes til patienter som
kontaktpersoner.
De standardiserede spørgsmål forudsætter, at patienten er bevidst om, hvad der sker i
plejen- og behandlingen af ham, hvilke ønsker og behov han har, hvilke muligheder, der
samarbejdes om, hvilke konkrete planer, der er og hvad han selv gør, inden næste
statussamtale. Der ligger her et ansvar hos patienten, hvor det forudsættes, at hans jeg-