Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

eksisterer. Beskrivelser af bestemte handlemåder, som resultater af undersøgelser eller
normative teorier, er udbredte. Ord som ”(clinical practice) guideline”, ”program”,
”protocol”, ”technique”, ”evidence-based practice”, ”care”, ”model”, ”strategy” kan
endvidere relateres til brugsmåderne, som udredningen i ordbøger førte til.
En initial systematisk litteratursøgning i SCVUBA, PubMed og Bibliotek.dk fandt sted
ultimo 2003. At min undersøgelse er eksplorativ betød, at der ikke på forhånd var opsat
inklusions- eller eksklusionkriterier i søgestrategien. Søgeordene var hhv. ”metode” OG
”sygeplejepraksis” og ”nursing practical method”. Resultatet af søgningen gav
anledning til en ordning af samtlige kilder i følgende tre kategorier: 1) Kilder, hvor
”metode” henviser til ”videnskabelig metode” 92 (Halborg 2003; Lorensen 2003;
Granum&Solvoll 1997; Ramhøj 1993 ). Denne type af kilde blev ekskluderet, fordi
”metode” ikke er knyttet til sygeplejepraksis, men til produktion af viden om
sygeplejepraksis. 2) Kilder, hvor videnskabelig vidensproduktion bliver sat i relation til
anvendelse i praksis og udvikling af metoder til praksis (Skovgaard 2001; Bjørn 1995).
Disse kilder vækkede opmærksomhed, idet de har indbyggede relevansstrukturer, hvor
en særlig type af viden, nemlig den videnskabeligt baserede, tænkes anvendelig og
brugbar for sygeplejestuderende og/eller sygeplejersker i deres praksis. Skovgaard
refererer til sit projekt, som har til hensigt at undersøge, hvordan sygeplejestuderende
kan anvende en given systematisk metode til at studere og lære grundlæggende
sygepleje i klinisk praksis. Resultaterne viser dog, at et er at arbejde teoretisk med stoffet,
noget ganske andet er at omsætte det i praksis (Skovgaard 2001:94). Bjørn refererer
mere overordnet til den betydning videnskab kan have for sygeplejerskers praksis i
forhold til at kvalitetsudvikle og forbedre praksis. Det er disse relevansstrukturer, der
demonstrerer en metodeforståelse, hvor sygeplejefaglig metode eller handlemåde
tænkes at udspringe af videnskab, der forfølges. Fordi Skovgaards fokus er læring og
studiemetoder i forhold til sygeplejestuderende og ikke omfatter metoder direkte knyttet
til sygeplejerskers praksis, ekskluderes denne kilde. 3) Konkrete ”metoder” til
92 På baggrund af en gennemgang af litteratur vedrørende patientinformation i forbindelse med kirurgisk
indgreb - hvor det viser sig at det hovedsageligt er kvantitative undersøgelser, der er foretaget - anvender
Halberg en fænomenologisk tilgang med interview som metode til at undersøge, hvordan udvalgte
patienter oplever informationsforløbet før planlagt bypass-operation, og hvad de lægger vægt på i forløbet
(Halberg 2003). Med henvisning til den udvikling, der er sket, siden Dansk Selskab for
Sygeplejeforsknings etablering i 1978, argumenterer bl.a. Lorensen for relevansen af at præsentere et
udsnit af den mangfoldighed af metoder og teorier, som anvendes i dagens sygeplejeforskning (Lorensen
2003). Efterfølgende fremkommer med henvisning til forskningsprojekter konkrete eksempler på
forskellige forskningsmetoder. Dette er også tilfældet i bogen ”overvejelser og metoder i
sundhedsforskningen, som formidler nogle af sundhedsforskningens mangeartede indfaldsvinkler til at
gøre konkrete sundhedsproblemer til genstand for forskningsmæssige og metodemæssige overvejelser
(Ramhøj 1993). Granum og Solvoll fremkommer med konkrete anbefalinger til fremtidens sygeplejerske,
som de kalder den ”forskende sykepleier”. I deres bog giver de en praktisk indføring i, hvordan
sygeplejersken kan planlægge og gennemføre fagudviklingsprojekter midt i en travl hverdag
(Granum&Solvoll 1997)