Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

sengeafsnittene. Data viser, at begrebet stort set ikke indgår i sygeplejerskernes vokabular,
knyttet til deres symbolske univers 148 . De anvender ikke begrebet i deres hverdag.
En meningsfuld måde at strukturere analysen på har været at tage udgangspunkt i de
begreber og kategorier, sygeplejerskerne selv bruger, fordi det netop i denne analyse er
den sproglige dimension, der er i fokus 149 . Det drejer sig dels om det aktøridentificerede
begreb ”bevidsthed”, som sygeplejerskerne henviser til, når de skal definere, hvad de
forstår ved ”sygeplejefaglig metode”. Dels drejer det sig om de konstitutive faktorer
eller forklaringer, sygeplejerskerne henviser til som en slags teori for, hvad sygeplejefaglig
metode er. Endelig drejer det sig om en mere abstrakt redegørelse, hvor
begreberne ”procedurer” og ”omsorg” indgår som de begreber eller perspektiver,
sygeplejerskerne refererer til. Fremstillingen er derved præget af et analytisk niveau, der
omfatter selvforståelse og commonsense. Citater, der indgår i analysen, er valgt, fordi
de bedst illustrerer den kategori, de analytisk er rubriceret i. Desuden har det været vigtigt
at illustrere variationer af synspunkter indenfor en kategori (Kvale 1997:257-259).
Kapitlet afsluttes med en sammenfatning af analysens centrale ordninger af data i
modsætningsfyldte begrebspar og kvaliteter, som sammen med næste tekstafsnit skal
danne grundlaget for idealtypekonstruktion. Når analyserne rummer specifikke empiriske
data, fremgår det fra hvilken case, data indgår 150 . Kvaliteter, som kan anvendes til
konstruktion af idealtyper markeres med fed skrifttype undervejs i analysen.
14.1 ”Sygeplejefaglig metode” - et spørgsmål om ”bevidsthed”
På tværs af cases og på tværs af den vertikale organisering af sygeplejen forekommer
begrebet ”sygeplejefaglig metode” på den ene side på et fjernt abstraktionsniveau; på
den anden side som noget helt selvfølgeligt. Begrebet sættes i relation til sygeplejerskers
forskellige ”bevidsthed” om måden, hvorpå de handler.
En specialestuderende, Tina (1.c), der netop er startet i praktik i sengeafsnittet, og derfor
udtaler sig på baggrund af sin generelle erfaring siger, at sygeplejersker ikke er særlig
”bevidste” om deres måder at udføre opgaver på. Også afdelingssygeplejerske Katrine
(1.c) er enig i dette og mener, at sygeplejerskerne kunne være ”bedre teoretisk
funderede”.
148
Det symbolske univers er den altoverskyggende legitimeringsmekanisme, der bringer orden i den
subjektive forståelse af personlige oplevelser (Berger og Luckmann 1992:125) 148 ”Som
erkendelsesmæssig konstruktion betragtet er det symbolske univers teoretisk. Det udspringer af subjektive
refleksionsprocesser, som bliver socialt objektiveret og derefter fører til oprettelse af eksplicitte
forbindelser mellem de betydningstematikker, som har rod i de enkelte institutioner” (Berger og Luckman
2003:143).
149
Der skelnes i hhv. aktøridentificerede begreber, som er begreber aktørerne selv anvender og i
observatøridentificerede begreber, som konstrueres af forskeren i et samspil mellem forskers personlige
erfaring, teoretiske og empiriske overblik (Kristiansen & Krogstrup 1999:188).
150
Der vil blive henvist til de fire cases ved hjælp af flg.: 1. case (1.c), 2. case (2.c), 3. case (3.c) og 4.case
(4.c).