Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Herefter drejer det sig om spørgsmålet:
2b) Hvilke generative mekanismer befordrer på tværs af cases, i særdeleshed hver af de
idealtypiske sygeplejefaglige metoder eller en særlig sammensætning af disse tænkte
metoder, og hvilke konsekvenser får det for sygeplejerskens måde at handle på?
På modelniveauet drejer det sig således om at præcisere sammenhængen mellem
idealtypiske sygeplejefaglige metoder og disses årsager.
Sygeplejefaglige metoder forstås som virkning eller resultat af noget og udgør
afhængige variable. Det drejer sig om i første omgang for hver case at afgøre, hvilke
typer af uafhængige variable, der kan forstås som årsager til disse virkninger. I anden
omgang drejer det om at afgøre, hvilke uafhængige variable, der forårsager hvilke
idealtypiske sygeplejefaglige metoder, og hvordan dette sker.
Strukturen i procesbaseret kausalitet involverer direkte og indirekte sammenhænge. Ved
en direkte sammenhæng påstås, at årsagerne har direkte indflydelse på sygeplejefaglig
metode uden om andre variable. Ved en indirekte sammenhæng 174 øver årsagen
indflydelse gennem andre variable, som mellemliggende eller indskudt
(DeVaus2003:36-39). Fordi det er vanskeligt at operere med entydige og ensidige
årsagsvirkningsforhold, når fokus er på sociale processer, kan elementer fra
virkningsevaluering inspirere 175 (Dahler-Larsen 2004:96). Den konkrete model skabes
således udfra følgende hierarki af variable, gældende for hver enkelt case:
Overordnede bagvedliggende indirekte variable, som har betydning for genereringen i
forhold til samtlige fire idealtypiske sygeplejefaglige metoder og vægtningen her
imellem. Grad af institutionalisering, grad af socialisering og særlige vilkår er her
omdrejningspunktet, som beskrives før illustration af den konkrete case model.
De øvrige variable relateres til hver af de idealtypiske sygeplejefaglige metode:
Indsatsen 176 henviser til de samfundsmæssige krav, jævnfør sygeplejerske uddannelses
bekendtgørelsen (Undervisningsministeriet 2001), som kan relateres til de fire
idealtypiske metoder ved at sætte behandling, effektivitet, teknologianvendelse og
174 I forhold til indirekte variable skelner Dahler-Larsen mellem bagvedliggende, mellemliggende og
ekstra variable ( Dahler-Larsen 2004:103).
175 Virkningsevaluering tager udgangspunkt i tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og
hvordan en given indsats virker. Disse forestillinger kaldes for programteori. En programteori opbygges
sædvanligvis ved indledningsvis at beskrive den indsats, der er mål for en evaluering (Dahler-Larsen
2004:66). Indsatsen skal i denne analyse forstås, svarende til de fire idealtypiske konstruktioner, hvor
hhv. behandling, effektivitet, teknologianvendelse og forståelse udgør isolerede analytiske indsatser.
176 Med henvisning til analysen af sygeplejeuddannelsens bekendtgørelse fra 2001 i tekstafsnit 11.4 kan
det konstateres, at de fire idealtypiske sygeplejefaglige metoder kan genkendes i bekendtgørelsen. De fire
idealtyper kan herved sættes i relation til typer af samfundsmæssig indsats overfor samfundets borgere,
der har behov for sygepleje. Idealtyperne kan formodes at udgøre samfundsmæssige krav til
sygeplejersken i hendes professionsudøvelse og kan derved forfølges analytisk i forhold til
sygeplejefaglig metodes konstitutive faktorer (Undervisningsministeriet 2001).