Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Sygeplejerskernes forklaringer kan henføres til, at bevidstheden i kraft af sin
intentionalitet altid er rettet mod objekter. Forskellige objekter præsenterer sig for
bevidstheden som bestanddele af forskellige virkelighedssfærer (Berger&Luckman
2003:58-59). Det er hverdagslivets virkelighed, sygeplejerskerne først og fremmest
refererer til. Hverdagslivets virkelighed begribes som en ordnet virkelighed, hvor fænomener
på forhånd er arrangeret i mønstre og forekommer at være uafhængig af den
enkeltes opfattelse af dem (ibid.). Den tingsliggørelse af handlemåden, som sygeplejerskernes
udtryk rummer, er derfor en modalitet af bevidstheden (Berger&Luckman
2003:128) som udtryk for, at sygeplejerskerne opfatter, at de ”bare gør”. Det er dog
dem, der producerer den konkrete handlemåde 164 .
Med denne teoretiske forklaring får sygeplejerskernes henvisthed til begrebet
”bevidsthed” en mere nuanceret mening. Begreberne ”praktisk bevidsthed” og ”reifikation”
forklarer, sammen med den kompleksitet, der er forbundet med sygeplejerskers
måde at handle på, sygeplejerskers vanskeligheder med at sprogliggøre måden, hvorpå
de handler.
Socialiseringen rummer andre mentale symbolske betydninger, som ”metode” relateres
til og gør det muligt for sygeplejerskerne at forklare sig.
Sproget, som er tæt sammenvævet med socialisering, udgør et koordinatsystem for den
enkeltes samfundsliv og udfylder dette liv med meningsfyldte objekter (Berger&-
Luckmann 2003:60). Min analyse af sygeplejerskernes diskursive bevidsthed om
”sygeplejefaglig metode” viser, at begrebet ”metode” indeholder en modsætningsfyldt
mening af noget fremmed og alligevel kendt. Ved at konfrontere sygeplejerskerne med
begrebet ”metode” udfordrer jeg på en måde, eller griber ind i deres arbejdsverden som
en altoverskyggende virkelighed. Hverdagslivets uproblematiske rutiner problematiseres
herved (ibid:62-63). Som det allerede er fremgået domineres denne verden
sædvanligvis af et pragmatisk motiv, hvor opmærksomheden hovedsageligt er
domineret af, hvad der konkret gøres, hvad der er gjort og hvad der planlægges at gøres
(ibid:60). Det pragmatiske motiv kommer for eksempel klart til udtryk i afdelingssygeplejerskens
(4.c) henvisning til ”prøve-fejlemetoden” 165 , når sygeplejersken står i
en svær situation, hvor hun ”bare må prøve på en eller anden led”.
164 Et vigtigt budskab i Bourdieus teori er, at doxa altid hænger sammen med symbolsk magt. Symbolsk
magt handler altid om legitim magt. Begrebet ”symbolsk vold” er et udtryk for den kropsliggjorte måde at
gøre ting på, som ikke engang bringer overvejelser frem i forhold til om noget kunne være anderledes
eller problematisk og derfor hverken er frivilligt accepteret eller valgt, men heller ikke påtvunget
(Bourdieu 1990).
165 Denne type af ”prøve-fejle-metode” afviger fra Karl Poppers prøve-fejle-metode - falsifikationsfilosofi
(Scheel 1994:57-63). Poppers filosofi drejer sig om at udvikle en objektiv videnskab i modsætning til
sygeplejerskers arbejdsverden, som umiddelbar er praktisk og situationsbetinget. Endvidere deles den
erfaring, som sygeplejersken gør sig ikke nødvendigvis med andre. Endelig er den viden, som
sygeplejersken gør sig på baggrund af den konkrete situation ikke nødvendigvis overførbar til andre
situationer. Men Poppers metode ligner sygeplejerskernes på den måde, at udgangspunktet er et
problem, som imødekommes på baggrund af en hypotese eller et (kvalificeret?) gæt på, hvordan dette