Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

19.1 Et deskriptivt niveau
19.1.1. Institutionaliserede rutiner: Sengeafsnittet rummer subuniverser af mening.
Sengeafsnittets rummer mange eksempler på socialt konstruerede objekter, som
demonstrerer subuniverser af mening. Dette er fremgået af såvel observation- som
interviewdata. Der er udvalgt tre eksempler, som alle er eksemplariske, fordi de på den
ene side viser modsatrettede betydningsstrukturer, men samtidig viser de typer af
institutionaliserede kommunikationsmåder, tankemønstre og værdimæssige opfattelser,
som er karakteristiske for sengeafsnittet. De tre eksempler er: Forstuegang og teknologi
med særligt fokus på luftskifte madrasser og accelererede patientforløb
19.1.1.1Fysiske og / eller symbolske objekter
Forstuegang vidner til dels om splittede betydningsstrukturer
Kl. 8.15 forventes det, at der kommer læger til en foreløbig stuegang, forstuegang, der
bliver afholdt, for at lægerne kan få et overblik over de indlagte patienter. Ofte er det
reservelæger, der går almindelig stuegang. Hensigten er derfor at ”klæde dem på” til
denne stuegang. Scenen foregår i kaffestuen/personalerummet, som ligger lige ved siden
af sengeafsnittets kontor og med hyppigst indgang herfra. Efter lægerne har sat sig,
kommer sygeplejersker ind på skift, og alle patienters behandlingssituation ridses op
eller diskuteres kort. Ofte er afdelingssygeplejersken til stede under disse seancer.
Den primære begrundelse for valget af denne institutionaliserede rutine som eksempel
omfatter forholdet/samarbejdet mellem læger og sygeplejersker, som er markant
anderledes i denne case. Der er, som i det intensive sengeafsnit, også her tale om et
traditionelt over/under forhold mellem lægen og sygeplejersken med lægen som den ansvarsdelegerende.
Men den anerkendelse og faglige undervisning, som havde stor
betydning for sygeplejerskerne i første case, er stort set udeblivende i denne. Det får
betydning for etableringen af fælles betydningsstrukturer på den måde, at i stedet for
etablering af et stort gråzoneområde distancerer de to faggrupper sig i forhold til
hinanden samtidig med, at der dog er en gensidig stærk afhængighed. Valget af
forstuegang begrundes også i, at ”forstuegangen” fylder meget i sygeplejerskernes
bevidsthed under hele morgenarbejdet. Sygeplejerskerne vil gerne både være forberedt
til denne seance, men er også afhængige af denne i deres planlægning. Følgende dialog
under et formelt interview illustrerer den dobbelthed, sygeplejerskerne oplever i
forbindelse med forstuegangen. Dialogen er hentet ud af en sammenhæng under et
formelt interview med sygeplejerske Inge, hvor vi taler om, hvad der er vigtigt i
hverdagen. Jeg spørger: ”... men er der nogen bestemte ting, du gerne vil have tid til?
Altså noget, som betyder meget for dig, at du får gjort for at det bliver en god dag,
eller? Inge svarer:
”Ja, men noget som jeg virkelig synes, at det kan være frustrerende eller
ødelægge.... Det er det der med, at jeg vil gerne rundt og tale med alle
patienterne, inden jeg skal ind til forstuegang. Så kan der godt være nogle ting,