Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

og mening med tilværelsen. Men samtidig indeholder refleksionen moral og bliver
motiverende og i nogen udstrækning handlingsregulerende i forhold til det gode liv.
Med henvisning til Løgstrup beskriver Martinsen, hvordan vendingen til det moderne
samfund var kendetegnet ved tilbagevisningen til subjektet og dets evne til selv at skaffe
sig erkendelse frem for tilbagevisningen til Gud. Isomorfien, som udgør menneskets
”likedannethet” med universet, og som medfører tilbageholdenhed, brydes (Martinsen
2000:65-66). Mennesket tillagde ikke sig selv nogen særlig rolle i forhold til at skabe
sig unikke erfaringer og derved bidrage aktivt til egen eller andres erfaringsdannelser/udvikling.
Med udgangspunkt i Max Webers to idealtyper: den asketiske protestantismes kaldsetik
og den kapitalistiske ånd, er Martinsen inspireret af Max Weber i sin historiske
beskrivelse 137 (Martinsen 2000:88-118). Kari Martinsen trænger ned i en dybere analyse
af Webers historiske beskrivelse 138 . Med baggrund i tre kaldsopfattelser, som hver især
er knyttet til særlige livsførelser, bidrages til en dybere forståelse af ”metodebegrebet” i
denne epoke. Begrebet ”metode” anvendes under denne epoke. De tre kaldsforståelser
sætter jeg direkte i relation til motivationen for handling og bruger dette til at skabe
forståelse for variationer i måden at handle på til trods for den entydige religiøse
sammenhæng.
Når kaldet motiveres i skabelsestanke, knyttes metode til det konkrete. Udgangspunktet
tages i Luthers lære om en traditionalistisk kaldsopfattelse, hvor tro og kald
ikke nødvendigvis havde noget med hinanden at gøre. Kaldet blev forstået som en
grundmenneskelig handling, knyttet til verdsligt arbejde (Martinsen 2000:97). Tro
knyttes til ord, sakramenter og skriftemålsinstitutionen og ikke til et verdsligt kaldsarbejde
(ibid:103). Livsførelsen blev holdt oppe af religion, slægtskaber og irrationelle
politiske institutioner, og kaldet blev knyttet til verdsligt hverdagsarbejde som et ydre
udtryk for næstekærlighed (ibid:93-94). Kald blev forstået ud fra skabelsestanken, at vi
er skabt for at tage vare på hinanden gennem arbejde. Der var knyttet pligter, som var
stillet af Gud, til arbejdet: Som skabte mennesker er det vores pligt at møde vores næste
i vores arbejde på en livsopbyggende måde (ibid:95). Mennesket handler altså ikke i
dets verdslige liv for at ære Gud, men fordi det er dets pligt som menneske at tage vare
137 Da Kari Martinsen efter afdækning af idealtypiske kaldsforståeler anvender disse idealtyper i forhold
til sygeplejen, forholder hun sig kritisk til Webers idealtyper, som ikke slår til, når det drejer sig om at
forstå diakonissernes livsførsel. Konkret kritiseres Weber for, at idealtyperne er udarbejdet ud fra mænds
forståelse af kald og samfundsmæssigt liv. Martinsen skriver: ”Han var tydeligvis ikke interesseret i
kvinnenes forståelse af religionen og dens praktiske ytringsformer” (Martinsen 2000:110).
138 Mit ærinde er ikke her at følge Weber i hans beskrivelse af sammenhængen mellem den asketiske
protestantismes kaldsopfattelse og den kapitalistiske ånd, men tværtimod at forsøge at skille dem ad, idet
jeg henregner den kapitalistiske ånd til ”den moderne epoke”. Men i den udstrækning at Weber
undersøger forholdet mellem religiøs livsførsel og praktisk liv kan det være relevant for min analyse. Min
hensigt er at få forståelse for den traditionalistiske epoke med henblik på at få beskrevet
relevansstrukturer i denne historiske kontekst. Og metodebegrebet er på dette tidspunkt af analysen
knyttet til det praktiske liv.