Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

finder sted. Sygeplejerskernes viden indgår herved i deres lokale projekt og udlægges
som esoterisk – altså kun forståelig for indviede, hvilket ifølge Larson er et udtryk for
sygeplejerskernes tilegnelse af og kontrol over deres kognitive og tekniske base (Larson
1977:180; Freidson1994:13). Den esoteriske viden signalerer til omverdenen – inklusiv
patienten - at den bygger på et sikkert erkendelsesmæssigt grundlag. I det lokale projekt
er typen af socialiserings- og institutionaliseringsprocesser afgørende for denne
tilegnelse af og kontrol med viden. Som det fremgik af kapitel 14 og 15 er sengeafsnittets
generelle betydningsorden afgørende for disse processer, hvor sygeplejerskerne
igennem internaliseringsprocesser tilegner sig ”den rigtige” handlemåde i det
specifikke sengeafsnit. Efterhånden som rutinen opstår, reificeres handlingen, som ikke
længere reflekteres, men tages for givet. Der er tale om en uformel intern selvkontrol,
som foregriber en velovervejet og systematisk kontrol (Freidson 1994:129). Kontrollen
vedligeholdes af omgivelsernes positive forventninger og de privilegier, som denne
professionsudøvelse afstedkommer. Med reifikationsprocesser mindskes imidlertid den
aktive forholden sig til gældende normative og kognitive strukturer, som er indbygget i
sygeplejerskernes måder at handle på.
Politisk viser sygeplejerskernes privilegier 268 sig blandt andet ved, at de er omfattet af
en autorisation, der bygger på en formel uddannelse. Herved er en institutionaliseret
tillid skabt til sygeplejerskerne med en forventning om, at de ved bedst, når det drejer
sig om sygeplejefaglige handlemåder. Sygeplejerskerne er beskyttet i det offentlige regi,
og der er ikke markedsforhold, som truer eller presser dem (Larson 1977; Freidson
1994). Økonomisk viser privilegierne sig ved acceptable normerings- og arbejdsvilkår.
Socialt viser privilegierne sig ved, at sygeplejerskerne bliver mødt med anerkendelse,
tillid og respekt. Sygeplejerskerne oppebærer en institutionaliseret ekspertstatus og
prestige, fordi de per definition er dem, der ved bedst. På grundlag af omverdenens
institutionaliserede positive forventninger, der kan sammenlignes med de funktionalistiske
træk, og sygeplejerskerne derved oppebærer en suveræn beskyttet magt,
drives de ikke i retning af aktiv forholden sig og udvikling om deres professionelle
projekt med henblik på forsvar eller udvikling. Sygeplejerskerne lukker sig om sig selv i
selvtilstrækkelighed. Der er tale om et lukket fagbureaukrati. Deres lokale professionelle
projekt er så institutionaliseret, at det ikke længere italesættes, huskes eller
vedligeholdes. Aktiviteter med henblik på at fastholde sit projekt bliver unødvendigt.
Når professionen ikke udfordres af sine omgivelser og derfor forfalder til den rene
traditionalisme, bliver det traditionernes indhold og værdier, der karakteriserer professioner
i deres møde med omgivelserne. Traditionernes indhold og værdier er lokalt
bestemte, opstået på baggrund af institutionaliserede vilkår, som også indeholder
interesse- og magtforhold. Derfor kan de heller ikke entydigt relateres til de idealtypiske
268 Indenfor den angelsaksiske nyweberianske professionslitteratur anvendes begrebet ”credential” om de
privilegier, som den professionelle tilkæmper sig (for eksempel Freidson 1986). Af typiske privilegier er
for eksempel autorisation (ibid:65).