Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

7.2.3 Dokumentdata
Dokumenter 77 har en central rolle i organisationers arbejde, fordi en væsentlig effekt af
skriftlig dokumentation er, at visse forhold bliver gjort synlige (Mik-Meyer 2005:194).
Endvidere påvirker dokumenter, især i velfærdsorganisationer, hvor personalet arbejder
med bestemte kategorier af klienttyper, på en meget konkret begrænsende måde personalets
handlinger (ibid:198). At studere dokumenter kan derfor bidrage i en forståelse af
sygeplejerskers motiv for handling. Weber fremhævede, at dokumentation er et af de
væsentlige aspekter, der kendetegner netop den bureaukratiske organisationsform
(Weber 2002), som også omfatter sygehuse, hvor sygeplejen udøves. Disse forhold
understreger betydningen af at inddrage dokumenter som en del af datagrundlaget i det
deltagende observationsstudie, når disse kan bidrage i en forståelse af sygeplejerskerne.
I min undersøgelse er formålet med dokumenter som data at skaffe informationer om
forhold, der kan være relevante i forhold til problemformuleringens spørgsmål. Således
udgør eksempelvis sygeplejerskers håndtering af forskellige dokumentationsredskaber
som VIPS, observationsskemaer, standardplejeplaner osv. materiale, som i synlig form
udtrykker en kontekstuel betydning, som kan relateres til sygeplejefaglig metode og
derved supplere eller udfordre data, genereret under samtale eller ved observation 78 . Til
trods for at dokumenter kan fremstå mere eller mindre standardiseret, er der grund til at
forstå dem ”situeret” i relation til de typer af relevansstrukturer, der gør sig gældende
(Prior 2003). Konkret betyder det, at dokumentets ”lokale historie” bliver undersøgt i
forhold til hvor, hvornår og af hvem dokumentet er blevet til, hvilke aktører, der er i
kontakt med det, samt hvilke handlinger, det fører til af forskellige aktører. Dokumentet
fører på denne måde bort fra sig selv i sin materialiserede form og leder mod kontekst
og institutionelle forhold.
Disse data er inddraget i den analytiske proces i den udstrækning, at de har kunnet
bidrage i forhold til forståelse af sygeplejerskernes menings- og betydningsstrukturer,
når fokus er sygeplejefaglig metode.
Med disse metodologiske præciseringer afsluttes redegørelserne for de videnskabsteoretiske
og – metodologiske overvejelser. Analysens logiske struktur byder mig nu at
præsentere undersøgelsens forforståelse, som udgør yderligere forudsætninger for den
empiriske undersøgelse.
77 Ifølge Mik-Meyer er der i modsætning til litteratur om deltagerobservation og interview, kun få
sociologer, der har beskæftiget sig med, hvordan dokumenter konkret anvendes i forskningen. Hun
henviser her til Smiths Text and the Ontology of Organizations and Institutions 2001 og Piors Using
Documents in Social Research 2003 (Mik-Meyer 2005:193)
78 Ifølge min undersøgelses videnskabsteoretiske perspektiv skabes betydning i interaktion mellem
mennesker, hvorfor det først er, når et dokument på en eller anden måde anvendes i praksis, at
betydningen skabes.