Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

En kulturel og historisk indkredsning af sygeplejefaglig
”metode”- forforståelse
En eksplorativ analyse af sygeplejefaglig ”metode” indeholder et stort betydningsfuldt
metodisk dilemma: hvordan kan man som forsker undersøge et fænomen, man ikke ved,
hvad er? Hvordan kan forskeren starte en undersøgelsesproces af et ukendt fænomen?
Som det er fremgået af beskrivelserne af undersøgelsens videnskabsteoretiske position
udspilles undersøgelsen i et felt mellem en fænomenologisk socialkonstruktivistisk
bevidsthedsorienteret tradition og en hermeneutisk idealtypisk tradition. Undersøgelsen
er herved bundet af et videnskabeligt ”epoche” (Schütz 2005:107). Det rummer en
forpligtelse til at tage udgangspunkt i 1. ordens konstruktioner og at forsker afholder sig
fra at afsige værdidomme. Det udelukker imidlertid ikke det synspunkt, at de
relevansstrukturer, som er grundlaget for sygeplejerskernes hverdagsliv, indeholder
værdi-ideer, som er bundet til den historie og den kultur, vi er del af. Sammenhængen
mellem FØR og NU er central (Weber 1988; Weber 1993:17-18; Freund 1968:57). Det
er altså forventeligt, at værdier, bundet til historie og kultur har betydning for
sygeplejerskers måde at tænke og handle på i forhold til ”sygeplejefaglig metode”.
Sygeplejefaglig metode kan således have forskellige betydningsspor. En måde at
imødekomme det problem, det er at forberede den eksplorative empiriske undersøgelse,
er herved gennem en systematisk bearbejdning af forskellige typer af litteratur, at søge
efter relevansstrukturer og værdi- ideer, der kan hjælpe til at fokusere den empiriske
datagenerering. Den systematiske bearbejdning vil endvidere bidrage i en
understregning af undersøgelsens relevans.
Jeg gør brug af fire typer af kilder: ordbøger, sygeplejefaglig litteratur suppleret med
litteratur fra det sociale arbejde, sygeplejeuddannelsens bekendtgørelser og to udvalgte
litterære kilder, der beskriver og til dels forholder sig til den historiske udvikling.
Kapitel 8
Hvilke brugsmåder af ”metode” ligger i ordbøger?
Hensigten med dette kapitel er med afsæt i deskriptive 79 ordbogsdefinitioner af
substantivet ”metode” eller adjektivet ”metodisk” at skabe et indblik i forskellige
brugsmåder af ordet ”metode”. Umiddelbart tænkes ”metode” ikke som noget specielt
kompliceret semantisk felt. En gængs måde at tænke ”metode” på er ”fremgangsmåde”.
Men når en brugsmåde eksempelvis kan sættes i relation til ordet ”melodi”, åbner der
79 Baune skelner mellem deskriptive og normative ordbogsdefinitioner. De deskriptive definitioner gives
i almindelige ordbøger, hvor målet er at beskrive forekommende brugsmåder af ord. De normative
definitioner gives i ordbøger, der vil regulere sprogbrug ved at fastslå, hvad der er korrekte brugsmåder af
ord (Baune 1993:122-124). Jeg har ikke fundet anledning til at skelne mellem disse to typer af
definitioner, fordi det at skrive hvad som er, også har et værdimæssigt indhold. Jeg fastholder med dette
forbehold ordlyden ”deskriptiv” for ordbogsdefinitioner, der beskriver den sprogbrug, som er.