Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

eksempelvis af Rikke, og med opbakning fra afdelingssygeplejerske Hanne, som en helt
naturlig anvendelse af tiden til trods for, at opmærksomheden fjernes fra patienten. Som
Rikke udtrykker, bliver der så mere tid til at komme ud til patienterne efter stuegang.
Det drejer sig om at udnytte ressourcerne bedst muligt, hvilket får en konstitutiv
betydning for måden, hvorpå nogle sygeplejersker handler i forbindelse med
stuegangssituationen og de administrative opgaver, som denne giver anledning til. Dette
kan relateres til de idealtypiske teknologiske, systemverdensorienterede/bureaukratisk
regelstyrede og medicinske sygeplejefaglige metoder, hvor fokus flyttes fra opmærksomheden
mod det konkrete medmenneske. For andre sygeplejersker, eksempelvis
Birte, drejer det sig om at rette hele sin opmærksomhed mod patienten under stuegang
og vente med de administrative opgaver til bagefter. Her viser det sig tydeligt, at der er
forskellige typer af argumentation og dermed betydningsstrukturer forbundet med de
bærbare computere, hvilket jeg vil vende tilbage til i det følgende tekstafsnit samt i
forbindelse med tekstafsnittet om spejlingsmekanismer.
IT-projekt har erstattet en traditionel kommunikationsmåde med hjemmesygeplejerskerne
med en elektronisk, hvorved de traditionelle betydningsstrukturer ændres.
En traditionel institutionaliseret måde at handle på i forbindelse med kommunikationen
mellem sygeplejerskerne i sengeafsnittet og kommunale hjemmesygeplejersker har
omfattet mundtlig dialog per telefon og via sygeplejebrev. Pr. 1. januar 2005 har
sengeafsnittet været med i et IT projekt, der her forstås som fysisk og symbolsk objekt.
Projektet har betydet en ændring af denne måde at kommunikere på. Projektet indebærer,
at hjemmesygeplejerskerne til patienter, der indlægges fra Y kommune, inden 24
timer efter patienten er indlagt, skal have udfyldt et elektronisk oplysningsskema om
patienten til sygeplejerskerne i sengeafsnittet. Det kan dreje sig om oplysninger
vedrørende den medicin, patienten får, anvendte hjælpemidler, navne på pårørende osv.
Sygeplejerskerne i sengeafsnittet skal inden 48 timer have meddelt tilbage til hjemmesygeplejersken
hvilken plan, der er sat i gang i forhold til patienten. Dette skal forstås
som 1. udskrivningsvarsel. Inden patientens konkrete udskrivelse skal sygeplejersken,
inden kl. 12 dagen før udskrivelsen, have sendt en udskrivningsrapport til hjemmesygeplejersken
(hvem det end må være). Afdelingssygeplejerske Hanne oplyser under samtale
om projektet, at det er vigtigt, at sygeplejerskerne ikke har lovet patienten, hvilken
hjælp han vil kunne få i forbindelse med hans udskrivelse. Det er op til hjemmesygeplejerskerne
at skønne, når patienten er kommet hjem. Så det, sygeplejerskerne i sengeafsnittet
kan, fortæller hun, er at beskrive den hjælp, som patienten har fået i sengeafsnittet.
Oplysningerne sker indenfor rammen af den standardiserede formular, der er
opstillet i programmet.
Et ledelsesmæssigt ønske om deltagelse i dette projekt kan forklares ved, at det også har
vist omverdenen vilje og evne til overlevelse ved en høj grad af ekstern tilpasning.