Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

institutionalisering (Kragh-Jespersen 2005). Derfor fastholdes udtrykket ”individualistisk”
frem for ”anarkistisk”. Det individualistiske er i nogen grad genkendeligt i
de fire cases og refererer eksempelvis til den (afdelings)sygeplejerske (2c), som udtaler:
”.. det har været meget sådan op til den enkelte, ... sådan meget frit, kan man sige....”.
Scenariet holdes oppe af fire forhold, men hvor det gennemgående tema er, at det fælles
lokale professionelle projekt nedbrydes og individualiseres. Det drejer sig primært om
opløsningen af fælles relevansstrukturer og beskyttelsen af sig selv. De fire forhold er:
1) En manglende tro på et sikkert erkendelsesmæssigt grundlag, som har skabt en relativistisk
indstilling, hvor den ene ansvarlige handlemåde kan være lige så god som den
anden. Det bliver herved op til den enkelte individuelle sygeplejerske at handle, og der
eksisterer kun et minimum af fælles retningslinjer for handlemåder. 2) En skeptisk eller
kynisk institutionaliseret holdning fra omverdenen med negative forventninger i forhold
til traditionsbundne institutionaliserede handlemåder, hvilket har rødder tilbage til professionskritikken
i starten af 70-erne (Freidson 1994, Hegland1994). 3) Organisationsstrukturelle
forandringer som eksempelvis pressede arbejdsvilkår og vedvarende omstruktureringer,
hvilket nedbryder traditionelt betingede institutionaliserede handlemåder.
4) Afmagt og resignation hos sygeplejersker, der har opgivet kampen om et
fælles projekt enten på grund af eksistensen af mange forskelligartede betydningsstrukturer,
bundet til individer, eller af en opgivende holdning i forhold til de arbejdsvilkår,
som findes urimelige.
Sygeplejersken spejler sig i sig selv, udfra hvad hun med sin personlige baggrund finder
vigtigt og muligt. Hun har en indre dialog mellem den generaliserede anden i sig selv,
som hun på baggrund af sine tidligere personlige erfaringer og spejlinger har
internaliseret og sit ”jeg”, som må forholde sig til konkrete her- og nu situationer. Når
sygeplejersken har resigneret eller føler afmagt, er det et udtryk for, at måden hun
handler på ikke lever op til de normer, hun selv har til måden at handle på.
Sygeplejerskernes handlemåder er mere eller mindre reflekteret og bundet til den individuelle
sygeplejerske. Sygeplejerskers viden er relativ forskellig og tilfældig, betinget af
hendes personlige erfaringsverden, og hvad hun tillægger betydning. Derfor vil det være
person afhængigt, på hvilket faglige niveau, hun handler og anvendelsen og vægtningen
mellem handlemåder, der kan relateres til de idealtypiske medicinske, teknologiske,
systemorienterede/bureaukratisk regelstyrede og medmenneskelige sygeplejefaglige
metoder. Eksempelvis ved Berrit (3c) godt, at der prioriteres forskelligt blandt
sygeplejerskerne. Hun siger, at man nok skal sørge for, at det, man selv synes er vigtigt
eller det, der interesserer een, bliver gjort. Jeg spørger til hvordan det er med at se patientens
angst for eksempel. Og da svarer Bente, at man ofte for at beskytte sig selv undlader
at se patientens følelser. Men hun mener dog, at hun for det meste ser patienten.
Kontrollen med måden at handle på ligger hos den enkelte sygeplejerske og
sygeplejersken vægrer sig ved at beskrive sine handlemåder for andre på grund af