Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

er det et reduceret sygeplejefagligt kundskabsgrundlag, der er Martinsens største
kritikpunkt. Med inspiration fra Løgstrup et det ifølge Martinsen ordenes ”permanente”
entydighed i en fortrængnnig af ”språkets letthet og bevegelighed”, der er i fokus.
Martinsen skriver:
....For å oparbeide evidens legges vekten på metodediskusjoner, kunnskap
rangeres i et hierarki der kunnskapsvunnet gjennem klinisk kontrollerte forsøk og
statiske analyser får høyest evidens, og ordene i språket transporteres til et plan
og settes i entydigheter. Det lægges vekt på klassificeringer, standarder, koder,
ulike protokoller og sjeklister, og publisering af forskning tvinges inn i de snevre
språkformer i tidsskrifter som gir høj evidensrangering i kunnskapshierarkiet
(Martinsen 2005:14-16)
Det metodiske bliver, ifølge Martinsen, overordnet og forbinder det tydeligvis til et
ganske bestemt værdisæt, nemlig naturvidenskabens. Martinsen refererer til den
bestemte metode, som er knyttet til vidensproduktion i et forsøg på at skabe evidens. En
metode, som direkte er hentet i det medicinske speciale, men som reducerer sygeplejen,
når det får forrang. Martinsen taler ligesom Petersen for, at sygeplejen bør baseres på et
bredere kundskabsgrundlag. I en artikel i tidsskriftet Sykepleien sætter Martinsen
evidensforskningen ind i en Foucault inspireret sammenhæng: Her udlægges det på den
måde, at formålet med den eksisterende forskning er at standardisere og styre praksis,
men begrundet i et politisk ærinde som udlægges som ”samfundsnyttighed”, ”lønnsomhet”
og ”effektivitetsfremmende” (Martinsen 2004). Sygeplejemetoder kan på den måde
sættes i relation til den type af evidensbasering, som samler evidenskundskab i databaser.
Databaserne gør det muligt for travle sygeplejersker hurtigt at finde den nyeste,
mest effektive og anvendbare faktakundskab, men hvor sygeplejerskens erfaringskundskab
og hendes forståelse af den konkrete situation risikerer at forsvinde (ibid.).
Relevansstrukturerne kan knyttes an til den tænkning, der er forbundet med standarder
og checklister. Værdi-ideerne kan knyttes an til naturvidenskaben.
Et andet billede af sygeplejemetoder får man, hvis fokus er på litteratur, som udtrykker
et tydeligt værdimæssigt ståsted i forhold til at beskrive typer af sygeplejemetoder og
ikke med den primære hensigt at forholde sig kritisk.
9.1.3 Sygeplejefaglige metoder med baggrund i et eksplicit normativt grundlag
Aud Kirsti Bø 103 indleder i sin bog ”Omsorgens ansikt. Om metoder og kunst i psykiatrisk
sykepleie” med at beskrive et hermeneutisk fænomenologisk videnskabssyn som
udgangspunkt for forskning og sygepleje (Bø 1996). Som overordnet værdimæssigt
omsorgsfundament tages afsæt i Kari Martinsen og Kattie Eriksson. Men til trods for
dette værdimæssige afsæt kommer Bøs beskrivelse af ”metoder” til at fremtone teknisk
og målrettet. Det er i forbindelse med behandlingsopgaven i den psykiatriske sygepleje -
”den medicinsk-psykiatriske” og ”den psykoterapeutiske”, at ”metode” som begreb
103 Aud Kirsti Bø er højskolelektor ved Avdeling for helse- og socialfag i Sør- Trandelag.