Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

1.2 Afhandlingens opbygning
Som del af denne afhandlings videnskabelige metode må jeg - tro mod videnskabelige
relevanskriterier - bevidst træffe relevante, begrundede valg og sikre mig, at der er
transparens, konsistens og stringens igennem hele undersøgelsesprocessen.
Afhandlingen er opbygget i tre overordnede strukturer: Studiets forudsætninger,
Multible casestudium og Konklusion. Hver af de overordnede strukturer er opdelt i
fortløbende kapitler, hvortil der yderligere kan være tekstafsnit.
Studiets forudsætninger omfatter to dele, som tilsammen udgør analysens forudsætninger.
Første del drejer sig om analysens fænomenologisk hermeneutiske videnskabsteoretiske
og forskningsmetodologiske position, og de implikationer denne position har for
analysen. Den videnskabsteoretiske position konstrueres på baggrund af en inspiration
fra fænomenologien, som den er udlagt af Berger og Luckmann og med særlig fokus på
begreber fra Alfred Schütz og Max Weber. Den er opbygget over 6 kapitler, hvoraf de
første to uddyber den moderat socialkonstruktivistiske position, som udgør analysens
videnskabsteoretiske forforståelse. Herefter følger to kapitler, som behandler de
videnskabelige relevanskriterier, som gør sig gældende, og der redegøres for konkrete
erfarede problemer i relation hertil. En uddybet kritik af undersøgelsens metateoretiske
perspektiv samt en opsummering af den videnskabsteoretiske position konkretiseres,
inden det afsluttende kapitel, der indeholder præciseringer af den videnskabsmetodologiske
position. Der redegøres for analysens design, som er et multiple casestudium
og den videnskabelige metode, som omfatter deltagende observationsstudie.
Anden del indkredser kulturelle og historiske dimensioner i forhold til ”sygeplejefaglig
metode”, og udgør således forskellige beskrivelser af den forforståelse, som
nødvendigvis ligger til grund for analysen, og hvorfra en ny forståelse må tage sit afsæt.
Det betyder konkret, at med denne del forbindes analysens NU perspektiv til et FØR
perspektiv (Weber 1988). Disse beskrivelser vil også uddybe min begrundelse for
gennemførelse af studiet. De indkredsede dimensioner omkring ”sygeplejefaglig
”metode formuleres afslutningsvis i to tentative idealtypiske sygeplejefaglige metoder.
Disse bidrager dels til at fokusere det empiriske studie, dels gør denne indkredsning det
muligt at stille sig åben for anderledes eller nye forståelser på baggrund af de empiriske
data. Konkret består denne del af fire kapitler og omfatter flg.:
- En commonsense orienteret begrebsanalyse, der pragmatisk udreder metodebegrebet
med henblik på at formulere brugsmåder af ordet.
- En analyse af sygeplejefaglig litteratur på baggrund af en litteratursøgning.
Hensigten er at afdække om andre forskere har lavet tilsvarende undersøgelse
samt et forsøg på at vurdere, om der blandt forfattere hersker konsensus i forhold
til, hvad ”sygeplejefaglig metode” er.