Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Den generelle betydningsorden bidrager her med teorier om, hvad sygeplejefaglig
metode er, og hvordan sygeplejefaglig metode kan forklares i disse sygeplejerskers subjektive
oplevelser. Teorierne bidrager med referencepunkter, som relaterer sygeplejefaglig
metode til 1) sygeplejerskens person som aktør og har dermed karakter af
”frihed”, 2) til omgivelserne, som både omfatter ”kulturelle” og ”strukturelle” forhold
og 3) til patientens situation. Modsætningsforholdet ”frihed”/”struktur” kan blive betydningsfuldt
for forståelsesprocessen af sygeplejefaglig metode, når perspektivet udvides
til at observere, hvad der sker i sygeplejerskernes konkrete hverdagsliv.
14.3 ”Sygeplejefaglig metode” - et spørgsmål om procedurer
Endnu en typificering, som viser sig i sygeplejerskernes subjektive ytringer, relateres til
forskellige perspektiver, der kan være i sygeplejen, og som ”metode” må relateres til.
Der henvises til begreberne ”procedurer” og ”omsorg”. Under et interview med Tine
(1.c) svares på spørgsmålet om, hvad hun forstår ved sygeplejefaglig metode således:
”Metode i sygeplejen? Metode, det er jo en måde at gribe nogen ting an på. Og
det er egentlig ikke så bevidst et ord. Det er jo ikke et ord, vi bruger højt. Og
sygeplejefaget er for mig at se et håndværksmæssigt fag. Det er hos patienten, det
foregår. Man kan gribe det an ud fra forskellige perspektiver og behov hos den
patient eller de pårørende, man står hos. Og det at favne de forskellige
perspektiver, det er også at favne nogle forskellige metoder, for mig at se. Nogle
tilgange til at løse noget eller hjælpe en patient på. Og det kan være den bløde
omsorgsfulde del. Det at være der. Det at holde en hånd. Det at snakke med dem.
Have en kommunikation. Eller være der uden at sige noget. Det kan være det at
kunne sit håndværk. Det at kunne det instrumentelle, sådan at det ikke fylder det
hele, men blot er en del af helheden. Og så handler det jo først og fremmest om at
være der som menneske ud fra et eller andet moralsk, etisk ansvar, som vi har
overfor hinanden. Det er for mig at se spektret af metoder”.
Jeg konfronterer Tine (1.c) med, at jeg har oplevet, hvordan hun og en sygeplejerske i
en konkret situation var gået frem skridt for skridt, vejledt af en procedure. Til dette
svarer hun:
”Ja, men det gør vores fag særligt, fordi man er nødt til at indrage de
menneskelige værdier i det også. Fordi man kan jo ikke se apparaturet adskilt fra
patienten. Den instruks er man selvfølgelig nødt til at skulle følge. Men der står jo
ikke i instruksen, at du skal huske at informere patienten omkring, at nu afslutter
vi behandlingen. Det står heller ikke i instruksen, at du skal huske at spritte de
forskellige ben af i forhold til hygiejne. Der er mange ting, der ikke står i den,
men som er en del af vores fag, som man selv tager med i sit arbejde”.
Også oversygeplejersken (2.c) udtrykker de forskellige perspektiver, sygeplejefaglig
metode rummer, Hun siger:
”..........det er klart, at jeg har overvejet det der metodebegreb, fordi det er jo ikke
et ord, som vi har jongleret med. Og lige da du sagde det, tænkte jeg: metode,
metode. Ja, men er det en nedskrevet procedure om, hvordan man udfører enkelte
handlinger, eller skal det forstås bredere. Og jeg tror nok, at jeg sådan er kommet